Begge ligner nedrykkere efter dette efterår
 
 
Med en sejr på 6-3 hjemme over Viby og 1-0-gevinst i lokalopgøret ude mod Dronningborg bevægede Vorup FB’s Jyllandsseriehold sig lidt væk fra bunden. Senest er det blevet til endnu to nederlag 2-3 mod DGL 2000 og 0-3 mod Viby og uafgjort ude mod DGL 2000.
Værre ser det ud for bysbørnene fra DB, der er i alvorlige vanskeligheder.
For DB er uden sejr i ni runder med et udbytte på blot fire point og måtte efter nederlaget til Vorup nøjes med 0-0 ude mod DGL og 2-2 hjemme mod Lemming.
Der skal ske ting og sager i de sidste fem kampe, hvis DB vil drible sig fri af nedrykning. Ganske vist er Hasle nu sidst p.g.a. dårligere målregnskab, men DB er virkelig i knibe.
Vorup er stadig tredjesidst, men er hele seks point foran DB og Hasle.
I serie 1 er Hornbæk SF for alvor i krise efter 0-1 i Kristrup, 0-3 mod tst og 0-0 mod Helsted Fremad. HSF er sidst og ligger til direkte nedrykning, og får man ikke vendt skuden, kan det ende med en tur direkte ned i serie 2 efter blot en halvsæson i serie 1 efter nedrykningen fra Jyllandsserien.
Helsted Fremad er også kommet i bunden efter 1-2 mod Nørager, 3-5 mod Søften og det målløse opgør mod HSF. De to hold mødes igen tirsdag 27. september – igen i Helsted p.g.a. manglende lys i Hornbæk.
Bedre går det for Kristrup, der efter sejren over HSF har spillet 3-3 mod Hadsund og stadig hænger på i en meget tæt top.
Sådan er det gået siden sidst:
Jyllandsserien:
DB-Vorup 0-1, Vorup-DGL 2000 2-3, DGL 2000-DB 0-0, Viby-Vorup 3-0, DB-Lemming 2-2 og DGL 2000-Vorup 0-0.
Serie 1:
Kristrup-Hornbæk 1-0, Helsted-Nørager 1-2, tst-HSF 3-0, Helsted-Søften 3-5, Helsted Fremad-Hornbæk SF 0-0, Kristrup-Hadsund 3-3 og Hobro IK-Kristrup 1-1
Kommende kampe:
JS:
Lørdag 1. oktober: Aabyhøj-DB.
Søndag 2. oktober 13.00: FC Djursland-Vorup FB.
Serie 1:
Lørdag 1. oktober 13.30 Nørager-Hornbæk SF, 14.00 Helsted Fremad-Hadsund og tst-Kristrup.