Efter kommunesammenlægningen i 2007 mistede Langå sin status som kommunecenter, hvilket resulterede i mistede offentlige arbejdspladser og butikslukninger.Det har Langå tilfælles med mange andre byer i landet, og derfor deltager byen i en undersøgelse sammen med fem andre stationsbyer, der har oplevet samme udvikling.En ny og dybdegående rapport skal gøre status over stationsbyernes situation og udviklingsperspektiver og sætte fokus på byernes kvaliteter og nye muligheder for at udvikle attraktive byer.Rapporten om stationsbyerne bliver til i et tværfagligt samarbejde mellem Københavns Universitet, Arkitektskolen Aarhus og DTU Transport og inddrager internationale erfaringer på området.