En bekymret Charlotte Broman Mølbæk forsøgte at få børne- og undervisningsministeren til at kigge kritisk på Randers Kommunes kommende behandling af skolebørnene. Men uden held.
Mattias Tesfaye (S) optrådte som en delvis uforberedt børne- og undervisningsminister, da han i sidste uge stod overfor Charlotte Broman Mølbæk (SF) i et politisk samråd.
Folketingsmedlemmet fra Randers ønskede svar på, om børnene i Randers Kommune får den rigtige hjælp, når kommunen næste år skal spare massivt på skoleområdet. Det er besluttet af et flertal i Randers Byråd som en del af det nye budget.
Det, der gør SF urolige, er, at lærere og pædagoger som udgangspunkt ikke længere skal visitere elever i indskolingen (0.-3. klasse) til specialundervisning. I stedet skal de inkluderes i enten almindelige skoleklasser eller specialklasser på den enkelte skole.
»Hvad er ministerens holdning til den slags budgetaftaler, hvor kommunen prioriterer økonomi over barnet?« lød spørgsmålet fra Charlotte Broman Mølbæk.
Mattias Tesfaye bed især mærke i formuleringen »som udgangspunkt.«
»Det er en væsentlig formulering, fordi den anerkender, at der fortsat vil være børn med behov for et vidtgående specialpædagogisk tilbud. Hvis Randers Kommune på forhånd afskærer alle børn fra at få specialundervisning, vil det ikke være lovligt, men det ser heller ikke ud til at være tilfældet her,« forklarede ministeren.
Han understregede dog, at han først havde gennemgået materialet klokken 6 samme morgen. Og flere gange i den timelange debat holdt han tænkepauser for enten at kode sine egne notater, for at finde den rette formulering eller for lige at bladre de fremlagte dokumenter igennem.
»Der bliver spurgt til min holdning til den slags budgetaftaler, hvor kommunen prioriterer økonomi over barnet. Man kommer selvfølgelig ikke til at høre hverken mig eller fremtidige undervisningsministre sige, at kommuner skal prioritere økonomi over barnet,« understregede ministeren, der også slog fast, at kommunalbestyrelsen i Randers ikke kan lave en budgetaftale, der overtræder loven.
»Ingen står over Folketinget. Forvaltningen i Randers skal fortsat foretage en konkret og individuel vurdering.«
Han påpegede dog, at andelen af elever, der modtager specialundervisning, på landsplan er steget i de senere år. I skoleåret 2022/2023 nåede andelen sit højeste niveau i 12 år med 6,5 procent af eleverne i et specialundervisningstilbud.
»Jeg hæfter mig også ved, at Randers Kommune ikke blindt vil sende flere elever med særlige behov ind i den almindelige indskoling uden at styrke almenområdet. I deres budgetaftale skriver de, at de vil investere i en forstærket inklusionsindsats og kompetenceudvikling i indskolingen. Blandt andet ved at prioritere midler til tolærerordning i indskolingen,« sagde Tesfaye.
Bekymring fra SF
Charlotte Broman Mølbæk stillede flere spørgsmål og rejste kritik af Randers Kommunes tilgang.
»Jeg tror, at vi har omkring ti forskellige specialtilbud i Randers Kommune, og nu siger man kun ét specialtilbud. Det vil sige, at det er et tilbud til meget multihandicappede børn. Overholder man så lovgivningen? Er det reelt en individuel, konkret vurdering af, hvad børnene har behov for?« spurgte hun.
Tesfaye svarede:
»Jeg har tillid til, at hvis der er nogen i ministeriet, der vurderer, at kommunen kører direkte over for rødt, så vil jeg blive inddraget. Men det er der ikke nogen, der har sagt.«
Han opfordrede desuden forældre, der mener, deres barn ikke får den rette hjælp, til at klage til Klagenævnet for Specialundervisning.
Ministeren anerkendte, at SF rejste både juridiske og politiske spørgsmål.
»Politisk har vi vænnet os til en situation, hvor der ikke nødvendigvis skal så meget til, før vi forventer, at der skal et segregeret specialundervisningstilbud til. Specialundervisning kan sagtens foregå i en almindelig folkeskoleklasse,« sagde han.
Om de juridiske aspekter fastslog han:
»Selvom Randers Kommune ikke skriver helt almindelige forvaltningsretlige principper ind i deres aftale, gælder de stadig. Kommunen skal følge loven i det nye budget for skolerne.«
Tesfaye: Du må ikke presse mig
Charlotte Broman Mølbæk forsøgte flere gange at få ministeren til at undersøge Randers Kommunes nye skoleaftale nærmere. Det afviste han.
»Her vender Randers Kommune logikken omvendt. Du sparer først, og så propper du børnene ind i rammer – som en puttekasse, hvor du banker børnene ned i kasser, der ikke passer. Det kan vi ikke være bekendt. Ministeren må i det mindste sikre, at lovgivningen bliver håndhævet,« sagde hun.
Tesfaye svarede:
»Du må ikke presse mig, hvis vi sidder her om fem år, og det er kørt fuldstændig i grøften i Randers. Jeg ved ikke, om forudsætningerne for at gennemføre det her er til stede, men jeg kan se, at intentionerne er der, og dem vil jeg gerne bakke op om.«
