Chris Andersen har ADHD, kunne ikke sidde stille i folkeskolen og endte med at føle sig dum. I dag er han energispecialist med 12-taller på beviset
Chris Andersen har haft to meget forskellige oplevelser med at gå i skole.
Den første af dem, mange år i folkeskole og specialskole, var ikke specielt god. Faktisk præcis det modsatte.
Den næste, på skolebænken som VVS-elev, var helt vildt spændende, fortæller han.
»Jeg opdagede pludselig, at jeg kunne følge med. At jeg ikke var dum.«
Chris Andersen er historien om en af de børn og unge, som folkeskolen gennem mange år har haft svært ved at rumme, eller i hvert fald fange.
Denne her unge mand var lige ved at ryge på gulvet, da folkeskolen erklærede ham ikke-uddannelsesparat, men han var stædig.
Så stædig, at han i dag, godt fem år efter, sidder med et eksamensbevis på energispecialist-uddannelsen med flere 12-taller.
Mavepuster
21-årige Chris Andersen er opvokset i Ebeltoft.
Som 11-årig fik han diagnosen ADHD.
Tiden i folkeskolen var lang og kedelig.
»Jeg var sindssygt dårlig til det. Jeg kunne ikke koncentrere mig og ikke følge med, og jeg kunne slet ikke sidde stille.«
I udskolingen blev han efter et skoleskift flyttet til Syddjurs Kommunes heltidsundervisning, som er et tilbud til de unge, der har behov for en anden struktur og dagligdag, end den der tilbydes i folkeskolerne.
Dér fik Chris Andersen stemplet som ikke-uddannelsesparat.
»Det var lidt en mavepuster, men samtidig kunne jeg slet ikke kende det billede, de havde af mig. Jeg tænkte, at det vidste de ikke noget om.«
I februar i år besluttede regeringen med en række forligspartier at afskaffe vurderingen af uddannelsesparathed.
Det gjorde de, efter en arbejdsgruppe kiggede vurderinger efter i sømmene og blandt andet endte med at konkludere, at:
»Vurderingen af elevernes personlige og sociale kompetencer giver ikke de unge bedre forudsætninger for at gå i gang med en ungdomsuddannelse, men til gengæld kan den have en negativ påvirkning af deres selvopfattelse og bidrage til øget mistrivsel.«
Stædig
Chris Andersen kender fornemmelsen.
Han blev anbefalet af sine lærere i heltidsundervisningen at gå videre på FGU.
»Det skulle jeg bare ikke. Jeg kender mange, der har gået der, og de er aldrig kommet videre. Jeg ville ikke sidde fast, for selv om jeg måske ikke lige frem følte mig som den helt store succes lige der, så var der alligevel noget i mig, der ikke ville give op.«
Han blev stædig, og det drev ham til at lede efter en praktikplads ved en håndværker.
»Jeg har altid vidst, at jeg skulle noget med mine hænder. Og nok også, at jeg var ret god til det. Egentlig ville jeg gerne være tømrer, men der dukkede ikke lige noget op. Men så fik jeg en aftale med Hjelm & Henriksen.«
Christian Hjelm Henriksen ejer VVS-firmaet med sin bror, og de kender til det med at have krudt i røven, som han kalder det.
»Jeg havde det præcis som Chris i skolen. Det tror jeg faktisk, mange håndværkere har. Derfor prøver vi også at give nogle af de unge en chance. Det er jo sådan, at bare fordi man ikke kan koncentrere sig i folkeskolen, så kan man sagtens blive en fremragende håndværker.«
Og det viste sig, at Chris Andersen rummede potentiale.
Efter et par uger i praktik blev han ansat som arbejdsdreng.
På sin første dag blev han sat til at rydde op i bilen.
Det var rimelig råddent, siger han med et smil, men mester forklarede, at man for det første skal kende sin plads og for det andet også kende tingenes plads i bilen.
Allerede dagen efter kom han med ud og installerede nogle radiatorer. Og så var han bidt af VVS.
Det tog ikke lang tid, før han blev tilbudt en læreplads hos Hjelm & Henriksen.
Alligevel ikke dum
Og med ét var Chris Andersen tilbage på skolebænken. Men denne gang blev det en helt anden oplevelse.
»Jeg var ret vild med det. Og god til det. Pludselig kunne jeg koncentrere mig, fordi det interesserede mig, og det var ret fedt at opdage, at jeg alligevel ikke var dum. I dag tænker jeg, at det ikke var mig, der var forkert i folkeskolen. Det var rammerne, der var forkerte.«
Han bestod sin svendeprøve med to 12-taller og et 10-tal og kan i dag kalde sig energispecialist.
Og det er faktisk ikke så ligetil, hvis man spørger hans mester .
»Det faglige niveau er blevet ret højt på de her erhvervsuddannelser. Jeg tror, der er mange af mine ældre kolleger i dag, der ikke ville kunne bestå, så det klarer man altså ikke så flot som Chris uden at være skarp.«
Han kan dog godt frygte, at det meget høje tekniske vidensniveau kommer til at spænde ben for netop de unge mennesker, der kan komme i klemme i skolesystemet.
»Jeg synes, man skal overveje at lave en udgave af erhvervsuddannelserne, som primært er praktisk, for vi kan virkelig også godt bruge dem, der måske ikke er super til at læse og forstå, men som til gengæld bare er rigtig gode til at tage fat på rugbrødsarbejdet,« siger Christian Hjelm Henriksen.
Mange som mig
I marts i år blev en række partier i Folketinget enige om en ny aftale for folkeskolen, som indeholder 33 initiativer.
Et af dem er juniormesterlære, hvor de ældste elever kan vælge at gå i skole tre dage om ugen og tilbringe de sidste to dage hos en virksomhed.
»Det giver eleverne en unik mulighed for at opleve arbejdsmarkedet og få praktisk erfaring inden for et område, der motiverer og interesserer dem,« udtalte Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), da aftalen blev præsenteret.
Den mulighed ville Chris Andersen gerne have haft.
»Jeg synes, det er godt, at man har ændret på både den der vurdering, og at man kan komme lidt ud og prøve noget praktisk arbejde, mens man er i folkeskolen. Det havde i hvert fald været godt for mig.«
I dag er Chris Andersen fastansat og fast tilknyttet VVS-firmaets afdeling i Aarhus.
Han passer sit arbejde, og mester er glad.
»Han er virkelig dygtig og ikke bange for udfordringer. Han har god kundekontakt, er nysgerrig på faget og kan tænke selv. Det er en fornøjelse.«
Chris Andersen har købt en lejlighed i Randers, og smilet bliver ekstra stort, når han snakker om den.
»Jeg har altid gerne villet købe mit eget og sætte det i stand, så det har gjort sammen med min kæreste.«
Hans ADHD kan nogle gange spænde ben for humør og energi.
»Men så er mester god til lige at give mig et skub. På den gode måde. Så det hele går godt lige nu. Rigtig godt, faktisk.«
Når han ser tilbage på hele forløbet, er han glad for, at han valgte VVS:
»Det er spændende. Hvis jeg bare havde bukket under dengang, så havde jeg ikke siddet her i dag. Jeg tror, der må sidde mange derude som mig. De skal ikke bare skal lade skolen bestemme, hvad de skal. De skal gå efter det, de vil, også selv om de måske har nogle udfordringer. Det vil jeg i hvert fald selv fortsætte med at gøre, og jeg har planer om at læse videre til installatør, så jeg bliver autoriseret og måske endda projektleder.«
Afskaffelsen af parathedsvurderingen er gældende allerede fra dette skoleår, mens de 33 initiativer fra den nye aftale, hvoraf nogle kræver lovændringer, træder i kraft løbende.
Hvad angår juniormesterlærerordningen, så er det først fra næste skoleår, at udskolingseleverne får den mulighed.
