Flere har peget på, at Toldbodgade kan bruges, når Klimabroen når den nordlige side af Randers. Det og andre forslag fra borgerne skal nu undersøges.

Efter en periode med offentlig debat og en række høringssvar er Randers Kommune nu i gang med at undersøge nye muligheder for linjeføringen af Klimabroen.

Et af de mest interessante initiativer, der er kommet på bordet, er en mulig forlængelse af Toldbodgade, som kan få stor betydning for trafikafviklingen og infrastrukturen omkring Klimabroen.

Nu er forvaltningen blevet bedt om at undersøge, om man kan forlænge Toldbodgade og skabe en forbindelse til Tjærbyvej/Tjærbyvangsvej, der ligger i den nyere del af Dronningborg.

Det kan potentielt give en ny, direkte adgangsvej fra den østlige del af kommunen til byens centrum og derved aflaste trafikpresset på veje som Dronningborg Boulevard og Udbyhøjvej.

Og her skal en mulig linjeføring så ende. Nemlig ved Tjærbyvangsvej. Foto: Kenneth Stoll-Demant

Hvem rammes på Toldbodgade?

Formanden for erhvervs- og planudvalget, Claus Berggren (V), har understreget, at disse initiativer er en del af en større vision for Randers.

»Jeg mener, at det vil være uansvarligt ikke at gå videre med Klimabroen, alene af den grund, at det er en del af Flodbyen, og det skal gøre, at vi tiltrækker mennesker, som gør, at vi får mulighed for at få et større skattegrundlag. Hver eneste gang vi diskuterer den her Klimabro, så er det altid de trafikale problemer, der bliver trukket op. Men det, vi alle sammen glemmer, det er, at den faktisk har en dobbelt funktion. Nemlig at sikre, at det vand, der kommer fra midtbyen, vil blive optaget i det vandreservoir, der ligger i selve Klimabroen.«

En vigtig del af de nye undersøgelser omfatter analyser af, hvordan den nye vejstrækning vil påvirke lokaltrafikken. Der kigges blandt andet på muligheder for at reducere smutvejskørsel mellem de store indfaldsveje og mindske belastningen ved centrale knudepunkter som krydset ved Dronningborg Boulevard og Østervangsvej. Miljøvurderinger og behovet for støjafskærmning er også på dagsordenen, så nye tiltag ikke går ud over beboernes trivsel.

Samtidig overvejer kommunen at etablere en stiforbindelse under Klimabroen, hvilket vil gøre det nemmere for fodgængere at bevæge sig i området uden at skulle krydse trafikerede veje. Det er dog vigtigt at sikre, at sådanne stiforbindelser ikke kompromitterer byens klimasikring, da broen også skal beskytte mod stormflod.

Selvom projektet stadig er i undersøgelsesfasen, kan forlængelsen af Toldbodgade måske blive en del af den løsning, der sikrer bedre fremkommelighed og mindre trafikpres i Randers. Samtidig sikres de mange sideveje til Udbyhøjvej mod de gener, som en større andel af biler vil skabe. Spørgsmålet er så, hvor mange borgere og lodsejere i området omkring Toldbodgade der mener, at en ny linjeføring tæt på dem er en rigtig god idé.

Der bliver også kigget på mulige forbedringer for cyklister langs Clausholmvej og opdateringer af busstoppesteder.

Bydel ryster i bukserne

De 3,5 millioner kroner til de supplerende undersøgelser blev bevilget på byrådets seneste møde.

Men det var ikke uden kamp, at hverken Østbroen, Enhedslisten, Beboerlisten og Velfærdslisten måtte se deres mindretal på seks overgået af S, SF, RV, K, V, LA og DF, der med 25 stemmer for, lader planerne om en Klimabro gå videre.

»Når man kigger på planen her, så kan man jo også tydeligt se, hvor dårlig en trafikal løsning som Klimabroen hele tiden har været. Det var jo sådan, at da man vedtog linjeføringen i sin tid, der blev den vurderet sammen med andre muligheder, med nogle små billedkort med stjerner på. Og der fik den to ud af fem stjerner for dens evne til at løse de trafikale problemer i Randers, som jo ikke er imponerende,« lød det fra Peter Møller Kjeldsen (Østbroen).

»Der er i hvert fald en bydel, som ryster i bukserne over det, der er vedtaget her, og det er Dronningborg. Jeg tænker også på Kristrup. Det er dem, der får trafikken, det er dem, der får ødelagt deres bydel, og det er dem, der ikke bliver klimasikret. For de får nemlig ikke noget ud af det. Det er midtbyen, man klimasikrer. Det fremgår jo helt tydeligt, at dem, som bor for eksempel i Dronningborg, som bliver oversvømmet, når der kommer en stormflod, de skal jo selv betale via deres forsikringsselskaber, for der kommer ikke nogen og hjælper dem,« lød det fra Pernille Heibøll (Velfærdslisten), der for tiden er afløser for Kasper Fuhr.

»Måske skulle vi også prøve at snakke lidt om de mennesker, der bor her. For de har jo sådan set næsten endnu mere ret til at være her. Det er jo dem, der betaler. Det er jo dem, der lægger penge i kommunekassen. Jeg synes, at der er nogen, der betaler en rigtig høj pris for, at vi måske, måske ikke kan få nogen til at flytte ind i Flodbyen,« lød det videre fra hende.

Færre biler på Randersbro

Karen Lagoni (S) var ikke enig i oppositionens udlægning:

»Vandet er her, og vi vil se mere af det i fremtiden, og vi har simpelthen ikke råd til ikke at gøre noget. Det er jo ikke bare, fordi det skal ligge og se pænt ud og genere fremtidens mennesker. Vi skal have en bydel også, der bliver god at bo i samtidig. Vi har Justesens Plæne, vi har Storkeengen som eksempler på, at det er smukt, det er godt, og det er dejligt at være i, men samtidig har det en alvorlig dagsorden.«

Claus Berggren (V) forsøgte at mane til besindighed:

»Når Klimabroen kommer, så er det faktisk sådan, at man tager 25.000 biler fra den gamle Randersbro og sætter dem over på Klimabroen i stedet for. Samtidig gør det, at der bliver kørt ca. 10.000 km mindre, og alt i alt bliver der sparet 1.000 timer om dagen på at sidde i kø.«

Han tilføjede:

»Hvis man kommer fra syd, så får man muligheden for at tage Klimabroen eller Randersbro. Så kører man jo ikke ud til Dronningborg, hvis man skal nordpå. Hvis man skal til Dronningborg, kører man til Dronningborg. Der bliver ikke presset mere trafik ud. Dem, der skal til Dronningborg, kører derud. Resten kører den anden vej.«