Hos hverken skolelederen eller formanden for Skole- og Uddannelsesudvalget giver det dog anledning til bekymring. »Man skal tage en eksamenskarakter, for hvad den er,« lyder det blandt andet.
AF CECILIE BISGAARD
Tredjelaveste karaktergennemsnit. Ikke bare i Randers eller Østjylland. I hele Danmark.
Det er virkeligheden for de elever, der før sommerferien afsluttede deres skolegang på Korshøjskolen i Harridslev. De fik samlet et karaktergennemsnit på 4,9. Den skole i Randers Kommune, der fik det næstlaveste gennemsnit var Blicherskolen i Spentrup, hvor eleverne fik 6,1 i samlet karaktergennemsnit.
På Korshøjskolen var der ikke en eneste elev, der fik et karaktergennemsnit på 10 eller derover. Næsten halvdelen af eleverne (45 pct.) fik et karaktergennemsnit mellem 2 og 3,99. Og kun lidt mere end halvdelen bestod dansk og matematik.
»Der er ingen tvivl om, at vi skal kigge ind i, om der er noget, vi kan gøre bedre,« siger Jim Knudsen, der er skoleleder på Korshøjskolen.
Anderledes end det plejer
Skolelederen fortæller, at selvom skolen selvfølgelig vi lære af eksamensresultaterne, så skyldes den lave gennemsnitskarakter nogle »interne omstændigheder«, som han »ikke ønsker at komme nærmere ind på«.
»Der skete noget sidste år, som vi er meget optagede af at undgå skal ske igen. Det var et særligt år,« siger han og fortsætter:
»Det er 21 elever, det drejer sig om. Det var en klasse, der blev slået sammen fra 8. til 9., og i en klasse er der altid nogle rigtigt dygtige elever, men der er også nogle, der har det sværere. Vi skal selvfølgelig kigge på, om vi skal gøre nogle ting anderledes. Men der var nogle interne omstændigheder, der kom til at præge resultatet rigtigt meget.«
Artiklen fortsætter under faktaboksen
FAKTA: Karakterer på Korshøjskolen
Tallene er et gennemsnit af de karakterer, som eleverne har fået ved deres afsluttende eksamen.
2019/2020: 6,0
2020/2021: 8,0
2021/2022: 6,7
2022/2023: 6,6
2023/2024: 4,9
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
Han mener, at man samtidig skal huske på, at en eksamenskarakter kun er udtryk for, hvad den enkelte elev præsterer på den givne dag.
»Man skal tage en eksamenskarakter, for hvad det er. Det er ikke udtømmende for kvaliteten af den undervisning, som eleverne har fået. Du måler, hvad eleven kan i det øjeblik. Selvfølgelig betyder undervisningen noget – det er ikke for at forklejne det. Men der er nogle forhold, som har været anderledes, end det plejer med den årgang, og det har tydeligt haft en ret stor effekt på resultatet,« siger han og fortsætter:
»Dermed ikke sagt, at vi ikke skal gøre noget. Vi skal kigge indad. Men man kan helt bestemt fortsat trygt sende sine børn til Korshøjskolen. Vi har et stigende elevtal, netop fordi folk er glade for at gå her.«
»Det er lidt fattigt«
Formanden for Skole- og Uddannelsesudvalget i Randers Kommune, Lise-Lotte Leervad Larsen (S), er enig i, at man ikke skal læse for meget ud fra et karaktergennemsnit.
»Som udvalgsformand og som mor og forælder synes jeg, at det med at man kun måler børn på præstation er lidt fattigt. Børn er forskellige. Og jeg har det sådan, at hvis et barn gerne vil gå til eksamen, så skal vedkommende have lov til at gå til eksamen. Vi skal aldrig sige nej af frygt for at få et lavere karaktergennemsnit,« siger hun og fortsætter:
»Der ligger mange ting bag en karakter, og vores vigtigste opgave er at sørge for, at når børnene forlader folkeskolen, så har de fået det bedste afsæt til deres efterfølgende liv. Derfor har vi igangsat kvalitetsarbejdet ”De fire spor”.«
Det arbejde vender vi tilbage til.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
FAKTA: Karakterer på skolerne i Randers Kommune
- Assentoftskolen: 6,9
- Blicherskolen: 6,1
- C. la Cours Skole: 8,3
- Forberedelsesskolen: 8,7
- Fårup Skole: 7,1
- Grønhøjskolen: 7,0
- Hornbæk Skole: 7,1
- Korshøjskolen: 4,9
- Langå Skole: 6,4
- Munkholmskolen: 8,0
- Nørrevangsskolen: 6,7
- Randers Friskole: 7,0
- Randers Lille Skole: 8,6
- Randers Realskole: 7,8
- Rismølleskolen: 6,5
- Romalt Friskole: 7,5
- Tirsdalens Skole: 7,2
- Vestervangsskolen: 6,6
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
Først understreger Lise-Lotte Leervad Larsen, at hun har »fuld tillid til skolens arbejde«.
»Det er ikke noget, jeg tænker, giver anledning til at sætte en masse ting i gang. Jeg er ikke bekymret over, Korshøjskolen ligger der, hvor den ligger (på listen, red.), fordi jeg er overbevist om, at den er helt klar over, hvad det handler om, og det arbejder den ind i hele tiden,« siger hun og fortsætter:
»Jeg tror på, at det vigtigste er, at børnene er glade, og at de har et godt fællesskab. Det faglige skal de også have, men det er også noget, man får senere i livet gennem efteruddannelse og andre læringsfællesskaber. Min pointe er, at vi ikke skal sætte alt i bål og brand, fordi en skole et år har et lavere karaktergennemsnit. Der har været nogle faktorer, der gør, at det ser sådan ud i år, men vi skal også se det i et større perspektiv.«
Andre samtaler
Arbejdet ”De fire spor” handler netop om at finde andre ting end kun karakterer, som man kan måle og definere kvaliteten i folkeskolen ud fra. Arbejdet har været i gang i omkring et år, og det er endnu ikke færdigt. Derfor er det ikke besluttet, hvad parametrene, som kvaliteten i fremtiden skal måles på, bliver.
»Men det handler om, hvilken kvalitet du kan forvente at kigge ind i, hvis du vælger folkeskolen til dine børn. Hvad det er for en kvalitet, vi gerne vil stå for i Randers Kommune,« siger Lise-Lotte Leervad Larsen.
Der skal vælges fire parametre, og trivsel og fællesskaber kunne for eksempel være to. De fire parametre skal herefter bredes ud på folkeskolerne i hele kommunen, der skal arbejde aktivt med dem. Målet er, at der ikke skal være forskel i kvaliteten af skolegangen.
Artiklen fortsætter under billedet
»Ingen skal være tilfældigt heldige. Der skal ikke være forskel på, om man går på Korshøjskolen, Langå Skole eller Vestervangsskolen,« siger politikeren.
Hun mener dermed, at det ikke skal være tilfældigheder, der er afgørende for, om børnene i Randers Kommune får en god skolegang eller ej.
»Folkeskolen kan og vil mere for flere. Vi kan se, hvor betydningsfulde fællesskaber er i en almen skole for børn med udfordringer. Ved at give dem mulighed for at tage del i folkeskolen betyder det, at vi samlet kommer til at ligge lidt lavere fagligt. Men hvis de børn så får bedre faglige muligheder efter skolen, så har vi skabt livsmuligheder for flere børn,« siger hun og fortsætter:
»Kun at måle på en karakter er fattigt, og jeg håber, kvalitetsmodellen vil åbne op for andre samtaler. Folkeskolen er så meget mere.«
