Af Erik Bo Andersen, byrådsmedlem, Østbroen

Der er tre ting, som skal være opfyldt, for at en bindende aftale også er en økonomisk forpligtigelse mellem kommunen og AP Ejendomme for etablering af Klimabroen.

  1. For det første, så skal det fremgå af den skriftlige aftale, (aftalen ligger offentligt tilgængelig på kommunens hjemmeside), og her er ingen bindende aftale, hvilket direktøren for AP Ejendomme selv har udtalt i Amtsavisen.
  2. For det andet, såfremt Randers Kommune skulle have indgået en sådan bindende aftale og økonomisk forpligtigelse, så skal det fremgå i årsregnskaberne, hvor det skal fremgå med beløb og tekst, at kommunen har en sådan forpligtigelse. Og det gør det ikke, gudskelov, for hvordan havde økonomien så set ud?
  3. For det tredje, så skal anlægsinvesteringen være godkendt i Randers Byråd og finansiering være på plads, og det, ved vi alle, ikke er sket eller på plads.

Ingen af de tre ovenstående punkter er opfyldt, og ingen kan dokumentere, at de er opfyldt.

Så nej, det koster ikke en klimabro at droppe den eller andre argumenter om erstatning, som Klimabro-tilhængerne ellers forsøger at bilde borgerne ind. Så længe de tre krav ikke er opfyldt, er der ingen forpligtigelser til en Klimabro. Så det er bare kejserens nye klæder.

I Østbroen finder vi den naturlige og sunde fornuft i at skippe pengene til Klimabroen og Flodbyen, når kommunen står i en kæmpe økonomisk krise og med tydelige udfordringer.

Alligevel så finder budgetflertallet, bestående af S, V, K og RV, alligevel i den indgåede budgetaftale yderligere 90,4 millioner kroner til Klimabro-opsparingen og finder 58 millioner kroner til Flodbyen i alt. 148,4 millioner kroner ud af et budget, der har lavet et blodbad på kernevelfærden.

Det betyder så, at i år 2028 udgør den samlede opsparing til Klimabroen kun 203,7 millioner kroner, heraf er cirka halvdelen optaget lån. Der er godt nok langt til 559 millioner kroner plus det løse.

Og nej, det betyder heller ikke, at byen oversvømmes. Kig mod andre kommuner, der udvikler på havnearealer, og som kystsikrer. I Aarhus Ø, Aalborg/Nørresundby og Lemvig med videre hæves kajkanten og det bagvedliggende terræn. Noget som Niras fremlagde i en rapport allerede i 2010, bestilt af Energistyrelsen, med Randers Fjord som case og til en brøkdel af prisen for en klimabro.

Klimabroen er et fantasiprojekt og skal syne af fantasipenge, vi ikke har, for budgetforligspartierne på bekostning af basis kernevelfærd til borgerne.

Stem på Østbroen til kommunalvalget i 2025, hvis du vil have sund fornuft i byrådet.