Radikale Venstres Mogens Nyholm mener, at flere partier uden for budgettet bruger fantasipenge
Er det politisk spin, eller er det en ægte politisk analyse?
Det spørger flere iagttagere sig selv om, efter at byrådsmedlem, radikale Mogens Nyholm, har præsenteret en talanalyse.
Her forsøger han at slå fast, at fordi hverken Østbroen, Enhedslisten, Beboerlisten eller Velfærdslisten har udarbejdet holdbare budgetter i forberedelserne til de kommunale budgetforhandlinger, så er det en del af årsagen til, at de historisk set aldrig har været med i byrådsflertallet bag budgettet. Simpelthen fordi den måde, deres besparelser og de måder, de forventer, der kommer penge i kommunekassen, er urealistisk.
»At Beboerlisten, Velfærdslisten og Enhedslisten ikke er med i kommunebudgetter, er klart reglen. Kun én af de tre politiske grupperinger på den yderste venstrefløj har været med i en budgetaftale i storkommunens tid. Det er Beboerlisten tilbage i 2009. Altså i løbet af 18 år har Beboerlisten kun deltaget i ét budget (for hele 15 år siden), og Velfærdslisten har i sine snart 12-årige levetid og Enhedslisten i sine 7 år i Randers Byråd aldrig nogensinde været deltager i et budgetforlig,« skriver han i sin ’analyse’, der udover Beboerlisten, Velfærdslisten og Enhedslisten også omfatter SF’s og Østbroens budgetforslag.
Du finder Radikale Venstres analyse her på denne hjemmeside: www.randers-radikale.dk
Ikke enig
Ikke overraskende afviser partierne Mogens Nyholms udlægning.
»Mogens Nyholm må sige, hvad han har lyst til, og det skal jeg til enhver tid forsvare hans ret til. Men jeg er ikke enig i meget af det, han siger,« lyder det fra Enhedslistens Frida Valbjørn Christensen.
»Man kan sige, at Mogens Nyholm til gengæld vil spare på de varme hænder, og det er jo det, som flertallet gør i dette budget. Når man vil spare på akademikere og folk på Laksetorvet, skal der laves lange, lange rapporter om, hvorfor det er skidt at spare her og der, men når det handler om folk ude på de bløde områder, så spares der bare. Hvorfor ikke stille de samme spørgsmål til budgetforligspartierne, som uden nærmere konsekvensberegning sparer løs på f.eks. børneområdet og ældreområdet,« siger hun.
»Når vi laver et budgetforslag, gør vi det jo, som vi synes er bedst muligt, med dem vi kan blive enige med. Det ville jo være fuldstændig åndssvagt af os at lave et budgetforslag, hvor vi tænker, at det skal Mogens Nyholm være enig i,« lyder afvisningen fra Frida Valbjørn Christensen.
Heller ikke SF, hvis budget Mogens Nyholm lidt mildere kalder for ’næsten realistisk’, køber Radikale Venstres præmis.
»Hvis SF havde haft 16 mandater, så er vores budget det, som vi ville have foreslået vedtaget. Jeg er godt klar over, at det ikke bliver det. Det betyder jo, at vi foreslår, hvad vi ville have ændret, hvis vi selv havde kunnet lægge den komplette linje. Det der med at tage noget uforhandlet, sat op mod noget, som du forestiller dig, giver jo ikke mening i analysen,« mener Rosa Lykke Yde fra SF.
Hun tilføjer: »Jeg har jo haft indledende samtaler med borgmesteren og har jo ikke på noget tidspunkt været ultimativ på noget som helst. Men alligevel fik vi ikke lov til at deltage i budgetforliget.«
Tal med forbehold
Metoden med at knuse de andre partiers kommunale tal er usædvanlig, siger kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
»Mogens Nyholms analyse er tydeligvis en både politisk og polemisk analyse, hvilket sådan set er helt forsvarligt og normalt. Det ses bare ikke så tit i kommunalpolitik, at man skriver notater og kæmper med talkolonner – men på Christiansborg er det helt normalt, fordi man der har økonomer og sekretariater til at hjælpe. Og fordi tænketanke, økonomiske vismænd osv. skaber rapporter, som indgår i talkrigen. Der er altid usikkerhed på tal, og tal kan altid problematiseres, så både tal og kritik af tal skal tages med forbehold,« skriver han i et skriftligt svar til Din Avis.
»Jeg synes, at analysen rejser en række relevante kritiske spørgsmål til partiernes forslag. Men de andre partier vil uden tvivl være voldsomt uenige i både mange af detaljerne i analysen og også den overordnede konklusion af Nyholms analyse,« lyder det fra Roger Buch.
Færre akademikere og skattestigninger
Gennemgår man tallene i analysen, viser der sig også nogle bemærkelsesværdige antagelser.
»I Randers Kommune er der i alt ca. 9.000 ansatte, hvoraf ca. 3,9 % er ledere og akademikere; mindre end 4 ud af 100 medarbejdere. Beboerlisten, Velfærdslisten og Enhedslisten vil i år 2028 spare hele 88 millioner kroner alene på akademikere. Det svarer til i alt ca. 170 akademikerstillinger. I dag er der ca. 350 akademikere ansat i Randers Kommune, heraf er ca. 100 magistre. Hvilke akademikere skal spares væk? Er det psykologer, arkitekter, ingeniører, jurister, terapeuter, bibliotekarer, økonomer… og tandlæger har jo også lang uddannelse. De svar giver den yderste venstrefløj ikke,« skriver Mogens Nyholm i analysen.
»Noget af det, vi finder rigtig mange penge ved, er, at vi skærer antallet af akademikere ned til 2010-niveau i sådan en trappemodel, hvor man spejler lidt det første år, og så stiger det for hvert år i overslagsårene. Så inddrager vi jo opsparingen til klimabroen og lader være med at spare op til den i modsætning til den budgetaftale, som er indgået. Så sløjfer vi Ringboulevardens forlængelse, ligesom budgetforligspartierne. Og for eksempel laver vi en lønramme på 750.000 kroner for kommunale embedsmænd,« forklarer Frida Valbjørn Christensen.
Derudover opererer de tre listepartier med en større skattestigning på 0,4 procent i 2025 og de kommende år en skattestigning på 1 procent. Hvis det blev gennemført, er det meget realistisk at forvente, at staten tager størstedelen af pengene de første år, hvorefter indtægten fra skattestigningen først har fuld effekt om tre-fire år. Alligevel medtager listerne de fulde skatteindtægter allerede fra næste år.
Budgetpartierne besluttede en skattestigning på 0,2 procent. Den kunne også have været ramt af sanktioner, men klarede sig under grænsen, fordi de andre 97 kommuner ikke havde skattestigninger, der oversteg det forventede skattetryk i hele Danmark. Sådan reguleres skatten hvert år efter gensidige aftaler mellem borgmestrene.
Fantasipenge eller ej?
Dernæst forventer de tre lister også, at der vil komme markante beløb til Randers i ’ekstraordinært finansieringstilskud og regulering’ på grund af Randers Kommunes befolkningssammensætning. Pengene er lovet, fordi man stadig kigger på en ny måde at fordele pengene ligeligt mellem kommunerne i det, der kaldes udligningsreformen.
Mogens Nyholms pointe er, at det er yderst betænkeligt at satse på penge, man ikke ved, om man får. Han kalder det fantasipenge.
Her mener både SF og Enhedslisten, at det er meget realistisk, at de ekstra penge kommer.
»Finansminister Nicolai Wammen var ude i forbindelse med kommuneaftalen og i forbindelse med, at det ekstraordinære finansieringstilskud blev givet, og sige, at det kommer man nok heller ikke uden om at skulle gøre næste år. Så derfor tør SF godt budgettere med, at der kommer noget tilsvarende næste år. Fordi Folketingets partier har en erkendelse af, at kommuneaftalen ikke holder. De kan jo godt se de skævheder, der er. Og det er jo også derfor, at det ekstraordinære finansieringstilskud overhovedet kom,« lyder modargumentet fra Rosa Lykke Yde.
Er det spin?
Mogens Nyholm, hvorfor har du udarbejdet analysen?
»Jeg har tænkt på at gøre det i flere år, fordi jeg mener, at listerne kører lidt på frihjul, når de kan udarbejde budgetter, der er så urealistiske. Det er at narre borgerne og vælgerne. Og samtidig kunne jeg da håbe på, at listernes fremtidige bud blev mere realistiske. Så kunne det måske en gang ende med, at byrådet besluttede et budget med et rent rødt flertal. Og her ville jeg som radikal også godt se mig selv. Men når man er så langt fra den virkelige verden, så bliver man altså ikke inviteret ind til de afsluttende forhandlinger,« lyder forklaringen.
De andre partier, der er med i budgetforliget, Socialdemokratiet, Venstre og Konservative, er sandsynligvis enige i din analyse, men har ikke beskæftiget sig med den. Er du sendt i byen for de andre partier? Og er det for at lukke munden på oppositionen, så de ikke kan fremlægge deres bekymringer over konsekvenserne af det nye budget?
»Overhovedet ikke. Det her er min egen analyse og mine egne politiske tanker, der ligger til grund. Jeg er ikke i nogens lomme,« lyder afvisningen.
