Hvis du skal på jagt efter julegodter og chokolade, kan du nu tilføje en ekstra lokation til listen.
Fra søndag 13. oktober kan du kombinere dit besøg hos My Home i Paderup med flødeboller og chokolade. Spangsberg Chokolade åbner nemlig den dag en pop-op-butik sammen med My Home-butikken.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Butikken vil være åben alle ugens dage resten af året, og du kan både købe de populære flødeboller, chokolader og søde fristelser.
»Den nye pop-op-butik er en oplagt destination for dem, som ønsker at forkæle sig selv eller deres kære med kvalitetschokolade og julegodter. Spangsbergs velkendte sortiment vil byde på alt fra klassiske flødeboller og marcipan til sæsonens klassiske julevarianter, som er nøje udvalgt for at forsøde den kommende travle juletid,« skriver Spangsberg blandt andet i pressemeddelelsen.
Der vil også være et stort udvalg af Nørregades produkter – alt fra klassiske og velkendte bolsjer til sjove og nye slikvarianter.
ceb