Ditte Marie Hansen fra Randers har som lærer og underviser fulgt elever som helt små og underviser nu udfordrede unge. Hun frygter kommunens nye spareplaner for skolerne.
»Man kan ikke bare ønske, at der er nogen, der bliver ’normal’, bare fordi de går sammen med en normalklasse.«
Det mener Ditte Marie Hansen, der som lærer og underviser har fulgt med i kommunens nye planer for en ny måde at lade skoleeleverne indgå i et klassefællesskab fremover. Hun er især bekymret for, at det får store konsekvenser for børnene de næste mange år.
Ditte Marie Hansen blev uddannet lærer i 2009. Siden har hun blandt andet arbejdet som vikar og fastansat på flere randrusianske folkeskoler, på specialområdet og på privatskoler.
Efter en afstikker til det private arbejdsmarked og endnu en uddannelse er hun nu ansat hos FGU Østjylland, hvor hun både er underviser og vejleder. FGU er en forberedende grunduddannelse for unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Eleverne har i høj grad brug for faglig, social og personlig udvikling for at komme videre. FGU Østjylland har adresser flere steder i Randers samt i Hadsten, Ryomgård og Grenå.
Mest synlig for dig er nok adressen på Engboulevarden i Kristrup, som du kan se fra Grenåvej.
Trøste eller undervise?
Ditte Marie Hansen kender også til indskolingen fra 0.-3. klasse, hvor planen fremover er, at flere elever skal blive i den almindelige skoleklasse fremfor at få tilbudt specialtilbud. Det skal spare 26,8 millioner kroner de næste år.
»Jeg har stået med en elev i 2. klasse, som heldigvis senere kom i specialklasse, men indtil han kom det, tog det så hårdt på både ham, hans forældre og på os og de andre elever, at han skulle inkluderes i den klasse. Det var så hårdt for alle. Og jeg blev faktisk også syg, til dels på grund af det. Det, ønsker jeg ikke, sker for nogen.«
Hun stod ofte i dilemmaet om, hvem hun skulle tage sig af. Den inkluderede elev, som sidder og græder i kosteskabet, eller skriger under bordet eller løber ud i skolegården. Eller de 25 andre elever, som faktisk er undervisningsparate, forklarer hun.
»Prøv at sætte dig ind i den situation og mærk efter, hvilken følelse du ville gå hjem med i kroppen dag efter dag? Det endte med faglig og følelsesmæssig utilstrækkelighed, som i mit tilfælde også førte til en længerevarende sygemelding. Min samvittighed kunne ganske enkelt ikke holde til det,« siger hun.
De føler sig forkerte
Alt kan ikke reddes med tolærerordninger, mener hun.
»Når børn med specielle behov bliver inkluderet i almene klasser, bliver det meget mere tydeligt for alle, hvilke specielle behov der er i spil. Barnet har svært ved at spejle sig i sine klassekammerater uden at få en følelse af at være utilstrækkelig og falde uden for. Når det er en følelse, man bliver udsat for i årevis, vil den følelse tage plads i barnet, som vil føle sig forkert og kæmpe med massive selvværdsproblemer fremadrettet.«
Er der ikke gode sider i den nye plan?
»Jeg er sådan set enig i, at der er nogen, der godt kan have gavn af at blive inkluderet, men der er også bare nogen, der er for langt væk fra normen på en eller anden måde, til at det gavner nogen som helst. Så går det bare både ud over eleven selv og de andre elever i klassen. Det bliver virkelig svært for lærerne, forældrene og for eleven fremover,« siger Ditte Marie Hansen.
Problemet trækkes ud
I hendes nuværende job ser hun de elever, der ikke klarede sig særlig godt i folkeskolens fællesskab. Frygten er, at der bliver flere af dem i fremtiden.
»Altså, det gør også min opgave sværere fremover. Nogle af vores elever har ikke været i skole i flere år, fordi det har været for svært for dem. De har nogle kæmpe nederlagsfølelser med sig fra at være i en skole, hvor deres behov ikke bliver tilgodeset, fordi der simpelthen sidder 27 andre, som også skal undervises. Der har bare ikke været plads til at kunne tilgodese de her børn eller unge med særligt behov.«
Hun holder en pause, trækker vejret dybt:
»Hvordan bliver det fremover, hvis endnu flere får en nederlagsfølelse i folkeskolen?« spørger hun.
»Der er jo ikke nogen tvivl om, at langt de fleste af vores elever vil jo gerne et eller andet med deres liv og deres fremtid, men det er bare virkelig svært for dem. Hvis de kunne, ville de gå på en ungdomsuddannelse eller have et arbejde, men der er nogle ting, de har svært ved,« forklarer hun og fortsætter:
»Altså, vores mål og deres mål for at gå hos os er faktisk bare at få noget mere selvtillid og få nogle venner.«
Det giver nederlag
Blandt andet Det Konservative Folkepartis byrådspolitiker Bo Vestergaard forsøger at sælge den nye inklusionsplan med tankerne om, at flere elever fremover finder sig til rette i en god, sund og rask folkeskoleklasse. Så bliver man inkluderet, og så er man klar til at tanke selvtillid og klar til at køre videre i en uddannelse, som der er stærkt brug for i Randers.
»Det er at give dem et kæmpe nederlag fra starten af. Det lyder bare så åndssvagt, at man tror, at fordi eleverne kommer ud i sunde fællesskaber og går sammen med alle de her børn, som i forvejen har selvtillid og alle mulige ting, at de så også lige pludselig skulle få det. De spejler sig jo netop i nogen, som er helt anderledes end sig selv. På den her måde bliver de jo hele tiden bevidstgjort om, at de ikke er ligesom de andre. At de er anderledes og forkerte,« siger Ditte Marie Hansen.
Hun kommer med en inderlig pointe:
»Det er ikke kun specialeleverne, det her går ud over. Det går også ud over almeneleverne og folkeskolen i det hele taget. Det går ud over de ansatte, det går ud over forældrene og ikke mindst børnene.«