Skolelærerene forudser store konsekvenser både for forældre, lærere og børnene, hvis omlægningen af specialskolerne føres ud i livet.
Randers Kommune vil spare penge ved at have færre børn i specialundervisning og i stedet satse på at inkludere dem i de almindelige klasser.
Det vil dog også betyde færre penge til skolerne og mindre hjælp til de børn, der har brug for specialundervisning.
Sådan ser det ud, hvis byrådspolitikerne – som forventet – stemmer for en spareplan, der de kommende år vil fjerne 26,8 millioner kroner ved en omlægning af specialundervisningen.
Leif Plauborg, formand for Randers Lærerforening, er skeptisk over for spareplanerne.
De første tanker I har om den her spareøvelse og inklusionsøvelse – er det her fantastisk for børn, lærere og skolerne?
»Det er det absolut ikke. Der er flere årsager. Men hvis vi skal starte med noget positivt, vil man gerne investere penge i kompetenceudvikling, og de varslede besparelser de kommende år er udskudt,« siger han.
Ikke optimalt for alle
Han tilføjer:
»Men der er ingen tvivl om, at det vil få konsekvenser for eleverne i den almindelige folkeskole og dem i specialtilbud. Man lægger op til, at færre elever skal visiteres fra 0. til 3. årgang. De elever, der ikke visiteres og burde have haft et andet tilbud, skal rummes i den almindelige folkeskole. For at skolen kan rumme alle, kræver det et tilstrækkeligt antal lærere med den rette uddannelse.«
Ikke alle vil få det optimale ud af denne løsning, forudser lærerformanden.
»Det vil udfordre rummeligheden i den almindelige skole, fordi nogle elever ville have gavn af et helt andet tilbud. Specialskolerne og specialklasserne vil også blive ramt. Færre ressourcer betyder færre lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Og vi skal huske, at specialskoler og -klasser også er omfattet af folkeskoleloven,« siger Leif Plauborg.
Undervisning, ikke opbevaring
»Der skal være lærere til at undervise eleverne. Det er et undervisningstilbud, ikke opbevaring. Målet er at skabe livsduelige borgere. Det bliver svært at spare mange lærere væk fra specialskolerne, så pengene skal findes andre steder i specialskolen.«
Han er også bekymret for, at arbejdsmiljøet kan blive så belastet, at lærerne vælger at stoppe.»
»Nogle kan blive presset på arbejdsmiljøet, hvis man står alene med opgaver, som man tidligere ikke ville have haft, fordi en elev var visiteret til et andet tilbud. Hvis man ikke får den nødvendige støtte, eller hvis der ikke er de rette fysiske rammer til at tage sig af disse elever, vil arbejdsmiljøet blive presset. Det kan føre til alt fra sygdom til, at folk søger væk.«
Kan det eksisterende skolevæsen i Randers Kommune løse denne opgave, som situationen er nu?
»Det kan jeg ikke svare på, da det ikke er beskrevet præcist nok, hvad man vil. Men jeg mener, at man skal prioritere folkeskolen højt, fordi vi har brug for at skabe gode, livsduelige borgere, der kan bidrage i samfundet,« siger formanden og fortsætter:
»De vedvarende besparelser på både specialklasse og almindelig skole presser systemet i forhold til at give elever de muligheder, de burde have. Det presser også arbejdsmiljøet. Hvis arbejdsmiljøet bliver dårligt, vil det også udfordre rekrutteringen. Det er der ingen tvivl om.«
Ikke én, men ti
Læreren Ditte Marie Hansen fortæller om en elev, der stod på stolene og kravlede ind i et skab. Hun stod i det frustrerende dilemma: skulle hun undervise en læringsparat klasse eller trøste et lille barn?
»Det er en reel frustration, som kræver to løsninger. Der skal være nok lærere med de rigtige kvalifikationer, så hun ikke står alene i klassen. Der skal også være fysiske rammer, hvor eleven kan få ro og støtte, når det hele koger over. Eleven skal stadig kunne arbejde og deltage i skolen,« siger Leif Plauborg og fortsætter:
»Vi frygter, at det fremover ikke kun vil være én eller fem elever men ti elever i hver klasse.«