Af Arne Erikslev Toldbodgade 21, Randers NØ
Ja, Randers kommune sander til, ligesom Gudenåen (kaldet flod).
Det er en barsk påstand, men vil her kun forholde mig til mit interesseområde erhvervslivets trivsel og vilkår, der er en forudsætning for vækst og udvikling i kommunen.
En ansporing er også i indlægget i Amtsavisen 19. september: ”Hvorfor står Randers Kommune og de lokale virksomheder i hvert deres ringhjørne” af bestyrelsesleder fra DI Randers-Norddjurs Peter Bogh Lindgaard og direktør for Business Randers Jens E. Kristensen, hvor jeg er enig i deres beskrivelse af katastrofen for placering i deres tilfredshedsanalyser på henholdsvis en 90. plads og 70. plads ud af 93 kommuner.
Førhen havde man den holdning, at et svagt byråd gav en stærk forvaltning og omvendt. Jeg vil nærmest karakterisere situationen her i Randers Kommune, som svaghed fra begge sider.
Hvorfor har politikerne ikke en plan for at skabe rammer for en positiv udvikling af erhvervslivet?
Måske kan det skyldes sammensætningen af byrådspolitikerne, hvor ikke mindre end 11 er offentlig ansatte, 8 privat ansatte, med megen god vilje 6 (der anfører sig som selvstændige), 4 levebrødspolitikere og i hvert fald 2 pensionister.
Politikerne bruger deres tid på bekrige hinanden i byrådssalen, hvortil kommer intern splid i Socialdemokratiet og hos Konservative samt partiskifte.
I medierne kan man læse om utrolig mange tvister mellem Udvikling, Miljø og Teknik og virksomheder, hvor jeg selv på nærmeste hold har fulgt en enkel sag om en lille entreprenør i Væth, som chefredaktør Axel Præstmark i en leder i Amtsavisen 2. februar 2024 beskrev således: ”Tåbelig regelrytteri i landzoneland”.
Når man forgæves har søgt en ny erhvervschef, så kan en naturlig forklaring herpå være, at kommunens omdømme er på et lavt niveau.
En generel problemstilling set fra erhvervslivets side er, at fejl og mangler hverken for forvaltningen eller politikerne får nogen konsekvens, hverken på personniveau eller økonomisk. En byrådspolitiker kan ikke afsættes, men for forvaltningen og offentlige ansatte skal der utroligt meget til, så hellere en forflytning, og hvis til et lavere niveau til samme løn.
For nu 9 år siden skrev de lokale medier om, at Randers er i ”top fire” over året højdespringer i DIs årlige undersøgelse (19 pladser op til nr. 69). Daværende erhvervsmand og borgmester Claus Omann Jensen (V) motiverede det gode resultat med tætte løbende og stærke dialoger mellem kommunen og erhvervsvirksomhederne.
Mit forslag er, at få en uvildig virksomhed til at gennemgå hele kommunens organisation i forhold til kompetencer, kultur, effektivisering, antal medarbejdere mv.
Penge hertil kunne komme fra million besparelser på konsulenthonorar, som mange gange iværksættes for at forvaltningen kan dække sig ind for kritik specielt fra enkelte partier / lister.
Lappeløsninger er ikke brugbar, men en drastisk handling for at fjerne sandet fra kommunen inden den helt sander til og må sættes under administration.
