Der er lagt op til besparelser på specialskolerne i Randers, og de kan blandt andet ramme Marlene Møllers syv-årige søn, Storm.
I et klasselokale på Trekløverskolen i den lille by Borup uden for Randers sidder Marlene Møllers syv-årige søn, Storm.
Han er ret langt bagefter sine jævnaldrende og kæmper med alfabetet. Mentalt vurderes han til nærmere at være tre år.
Men Storm nyder at komme i skole, og han er der hver dag. Moren frygter, det vil ændre sig markant, hvis han på et tidspunkt skal væk fra specialskolen og ud i en almindelig folkeskole.
»Det tror jeg simpelthen ikke, han kan klare. Så må jeg sige mit job op og hjemmeskole ham. Ellers vi må flytte kommune,« siger Marlene Møller.
»Jeg græd, da jeg kørte hjem i bilen og havde hørt om spareforslagene.«
10 procent på specialskoler
Grunden til, at hun med gode grunde er bekymret for fremtiden, er, at der er lagt op til at spare 10 procent på specialskolerne i Randers Kommune.
Det er i hvert fald forvaltningens forslag, ligesom det også foreslås ikke at visitere elever i indskolingen til specialundervisning.
Marlene Møllers søn gik i almindelig børnehave, selvom hun ønskede at få ham i en specialbørnehave.
»Der så jeg, at han ikke fungerede der. Han er så kognitivt udfordret, at han ikke kan koncentrere sig ret længe ad gangen og har svært ved at være sammen med mange børn. Det vil også ske, hvis han kommer i folkeskole,« mener Marlene Møller.
Storm lider af en sygdom, hvor han har for meget væske i hjernen, men han er ikke decideret handicappet som andre børn under Randers Specialskole, forklarer hans mor.
Netop derfor kan hendes søn ende med at blive flyttet, mener hun.
»Jeg tror, at han er en af dem, der står for skud, hvis nogen skal flyttes fra specialskole og i almindelig folkeskole. Og han vil ikke kunne klare 45 minutters-timer. Bare det at lege med andre børn, har han svært ved,« forklarer moren.
»Endelig tilpas«
Alle de bekymringer har Marlene Møller ikke nu på Trekløverskolen i Borup, for der tilpasses dagligdagen til sønnens behov.
Imens han i børnehaven kun var afsted tre gange om ugen i tre timer ad gangen, er han nu i skole hver dag.
»Han er endelig tilpas, og de har tid til ham. Det er så rart som forælder at opleve.«
Men Randers Kommune skal jo spare 125 millioner kroner, så nogen vil jo blive ramt. Er det ikke fair nok, at også specialskolerne bidrager?
»Det synes jeg ikke. Så burde man i stedet spare på kulturen.«
Marlene Møller er ikke alene med at være bekymret for besparelser på specialskolerne.
Der er kommet over 800 siders høringssvar til besparelser, og det er vel at mærke kun dem uden personfølsomme oplysninger.
En del af dem omhandler lige netop specialskolerne, men formanden for Skole- og Uddannelsesudvalget, Lise-Lotte Leervad Larsen (S), vil ikke garantere, at der ikke kommer besparelser her.
»De politiske forhandlinger starter på torsdag, så jeg har ingen kommentarer til forslaget om de 10 procents besparelser,« skriver hun til TV2 Østjylland.
Personale med kompetencer
Til gengæld vil hun gerne love, at børn ikke bliver flyttet fra en specialskole til en almindelig folkeskole, for at kommunen på den måde kan spare penge.
Det, mener hun ikke, kommer til at ske, hvis den nye, faglige handleplan, der er stillet som et forslag, bliver indført.
»Et af tiltagene i den faglige handleplan er at styrke visitationsproceduren og det specialpædagogiske team. Det er det specialpædagogiske team, der træffer beslutning om, hvilket specialundervisningstilbud, der bedst imødekommer barnets specialpædagogiske behov,« skriver hun.
»Beslutningen sker på baggrund af en faglig vurdering og i samarbejde med forældrene, og der er derfor ingen børn eller unge, som bliver sendt tilbage til den almene skole, fordi der skal spares penge.«
Handleplanen taler også om såkaldte skolefællesskaber, som udvalgsformanden ser muligheder i.
»Målsætningen med den faglige handleplan er at skabe en folkeskole, som styrker arbejdet med at skabe stærkere børnefællesskaber, så flere børn og unge får mulighed for at gå i skole og deltage i fællesskaber i deres nærmiljø. Det er også intensionen i ’Alle med i skolestart’, og her er Nørrevangsskolen et sted vi kan kigge hen. De er lykkes med at få flere med fra 0. klasse, blandt andet fordi de har investeret i personale med de rette kompetencer,« lyder det fra Lise-Lotte Leervad Larsen.
