23-årige Kristoffer Smed Christensen har kæmpet med hash og kokain-misbrug siden han var helt ung. Nu er han udtaget til de hjemløses VM i Seoul.
»Jeg tog så mange stoffer, at jeg var ved at dø af lortet i en alder af 18. Så jeg tror, der var jeg simpelthen bare så langt nede og skrabe bunden, at jeg tænkte: Aldrig igen.«
23-årige Kristoffer Smed Christensens indgang til voksenlivet begyndte allerede som 14-årig, da han ikke kunne bo hjemme længere og kom i botilbud. Og det blev ikke bedre de kommende år.
Og nu – næsten ti år senere – skal han rejse om på den anden side af jorden for at spille gadefodbold sammen med andre nuværende eller tidligere hjemløse fra Danmark. Han har fået en landsholdstrøje, et skulderklap og en chance, som han ikke troede på, han nogensinde ville få.
Kasketten og sproget ændrede alt
Kristoffer Smed Christensen er opvokset i Randers-forstaden Over Hornbæk, hvor alle kammeraternes forældre var selvstændige erhvervsdrivende, havde store biler og poolborde i kælderen. Det var pænt og ordentligt.
»Sådan et hus boede vi ikke i. Vi boede i et lille rækkehus. Det var lidt svært at få mad på bordet for en enlig mor, som var førtidspensionist. Jeg gik i mit fætters aflagte tøj og havde ikke de muligheder, som mange andre havde. Så jeg havde den der fornemmelse af ikke at være helt som de andre.«
Han var bedre til fodbold end de fleste, men det var ikke nok.
Han gik fra cowboybukser og t-shirt til omvendt kasket og løse bukser, noget andet musik, et mere direkte sprog og nogle helt nye kammerater i midtbyen. Skatermiljøet og den indre by fik ham til at føle sig mere hjemme.
Pludselig talte han samme sprog som de andre.
Ombold
Ombold spilles som en form for gadefodbold, tilpasset til at inkludere udsatte grupper.
Reglerne er enkle og fokuserer på fællesskab, fair play og inklusion frem for konkurrence. Der spilles ofte med 4 spillere på hvert hold (3 markspillere og 1 målmand), men det kan variere afhængigt af turneringen eller situationen.
Spillet foregår på små baner, som typisk er afgrænset som en gadefodboldbane, hvilket fremmer hurtige pasninger og bevægelser.
Kampene er korte, normalt mellem 7-15 minutter per halvleg, afhængigt af turneringen.
Der lægges stor vægt på respekt mellem spillerne. Dommere opfordrer til fair play, og det sociale element vægtes højt over den sportslige præstation.Målene er mindre end i traditionel fodbold, og det er ofte mere teknisk præget spil, da banerne er små.
Fysisk kontakt er generelt forbudt for at skabe et trygt miljø, hvor alle kan være med, uanset fysisk form eller erfaring med fodbold.
Ombold handler ikke kun om at vinde, men om at skabe et rummeligt fællesskab, hvor alle kan deltage og opbygge selvtillid og relationer gennem sport.
Ombold-holdet i Randers træner hver onsdag i Tøjhushaven i fra klokken 15.30-17.00. Det er Foreningen SAM der står bag holdet.
Ar og PTSD
Men det havde en pris.
»Da jeg ramte 14-15 års alderen, flyttede jeg på et opholdssted. Det var første gang, jeg mødte nogle mennesker, der mindede mere om mig selv end dem, jeg gik i folkeskole med. Og pludselig blev det sjovere at gå i byen end at spille fodbold. Og inden jeg fik set mig om, så var jeg jo fyldt 18-19 år, før jeg begyndte at overveje noget andet igen,« lyder det fra Kristoffer Smed Christensen, der har lovet sig selv, at han vil fortsætte med at være stoffri.
»Det giver nogle ar på sjælen at være 13-14 år gammel og tro, at man er en voksen mand. Jeg er blevet udsat for ting, der burde være gennemgået med en psykolog, og har desværre også udsat andre for noget af det samme.«
Det har været slut med kriminalitet, det hårde, arrogante sprog og stofferne i flere år nu.
»Der er sgu mange ting, jeg har fortrudt. Blandt andet at jeg har skuffet mine forældre, da jeg landede i et stofmisbrug. Og i det kriminelle miljø er der nogle gange nogle hårde episoder, som jeg bare har bedøvet med stoffer. Som har givet nogle ar på sjælen og også har givet en PTSD-diagnose i dag.«
Gadefodboldens VM
Drømmen er at blive socialpædagog.
»Jeg har alle forudsætningerne for at vide, hvordan man har det, når man når bunden,« lyder det helt udramatisk fra den 23-årige fra Randers, der netop er udtaget til Hjemløselandsholdet, der tager til Seoul i Sydkorea 21. september.
Her skal den tidligere hjemløse og nuværende kontanthjælpsmodtager deltage i Homeless World Cup i gadefodbold, der i Danmark kaldes for Ombold. Det er gadefodbold for folk i forskellige udsatte positioner, fra misbrug til hjemløs til diagnoser.
»For mig er det en kæmpe skulderklap at blive anerkendt for, at man er en god holdkammerat. Det har jeg fået at vide helt fra første dag, jeg blev udtaget. At de tænkte, at jeg ville være en god holdkammerat for de andre. Jeg er et socialt menneske og vil gerne hjælpe de andre med at være gode på en fodboldbane. Og så er jeg ikke egoistisk på en fodboldbane.«
Han tilføjer:
»Jeg skal jo ned og spille noget fodbold. Men jeg tror, jeg får bygget videre på noget af det, jeg har øvet mig på under alle landsholdssamlingerne. Jeg har lidt svært ved at komme ud af mit hjem og overnatte andre steder. Og det har jo været en kæmpe træning i, at man lige pludselig skulle være otte mand samlet på et lille hotel.«
Kristoffer Smed Christensen sukker lidt og trækker vejret dybt ved tanken.
»Og sove med en på samme værelse. Potentielt at sove med en sidemakker. Altså, det har været en kæmpe træning for mig. Og det skal jeg da til Seoul og arbejde videre på.«
»Jeg skal score«
Hans ansigtsudtryk skifter fra sammenknebne øjne til et stort charmerende smil.
»Men så skal jeg da også bare ned og score en masse mål.«
Chancerne rækker nok kun til en 16. plads ud af 64, mener han.
»Der er seks seedningslag, og Danmark ligger i det tredje seedningslag. Men jeg har en ambition om, at vi skal være det Danmark-landshold, der kommer længst i historien.«
Og netop den indstilling lader til at være det, der har reddet Kristoffer Smed Christensen ud af misbruget. Flere omkring ham kalder ham for ydmyg, empatisk og lyttende, og en der vil udrette noget.
Træner i Serie 5
Foreningen SAM, der er til for alle socialt udsatte i Randers Kommune, har været den støtte, der skulle til. Det er dem, der står for Ombold i Randers, og de har ved fælles hjælp skaffet Kristoffer Smed Christensen en praktikplads som hjælpetræner på Dronningborgs Serie 5-hold.
Her forsøger man at sluse flere Ombold-spillere ind på et helt almindeligt fodboldhold i Dronningborg Boldklub.
»Jeg kunne se, at det var svært at få mennesker som os helt ind på holdet. Det er jo rigtig svært for spillerne af alle mulige grunde. Og da SAM så lavede det samarbejde, syntes jeg, at vi skulle gøre lidt mere for at sende vores spillere godt på vej,« forklarer Kristoffer Smed Christensen.
»Så jeg fulgte med spillerne derud og italesatte nogle af de udfordringer, som jeg kunne se, der var, når man går fra at være en tung gadedreng til at skulle ud og spille på et almindeligt fodboldhold. Alle de tanker, man gør sig. Der har jeg selv været.«
Så nu hjælper han Ombold-spillerne. Blandt andet er bødekassen væk. For det er ekstra dyrt for en kontanthjælpsmodtager at glemme fodboldstøvlerne eller komme for sent.
»Det er jo alt fra at føle sig tilpas i det til at lige sende en sms-reminder om morgenen, at folk skal afsted. Det er jo meget individuelt, hvad folk fra omboldverdenen døjer med, når de skal ud og spille på et rigtigt fodboldhold. Der er jo nogen, der skal lidt længere med deres misbrug, inden de er klar til det. Og der er nogen, der bare lige skal have et kærligt skub. Og der er nogen, der lige har brug for et velkendt ansigt, så de føler sig trygge,« lyder det.
Lille barn – i stykker
»Vendepunktet for mig var, da jeg blev 18 år og kom i noget døgnbehandling. Der var en mand, der sagde til mig, at der er nogen, der skulle have taget ansvar for det her lille barn, der er gået i stykker. Men det var der ikke nogen, der gjorde. Nu er du fyldt 18-19 år. Hvad har du tænkt dig at gøre ved det? Og det gjorde et eller andet ved mig og blev ligesom omdrejningspunktet. Så faldt jeg så i med hash efterfølgende igen. Til dels på grund af skam, og jeg følte ikke rigtig, at jeg havde rammerne omkring mig til at blive ved.«
Kristoffers øjne bliver blanke, og blikket bliver lidt hårdt.
»Jeg tog så mange stoffer, at jeg var ved at dø af lortet i en alder af 18. Så jeg tror, der var jeg simpelthen bare så langt nede og skrabe bunden, at jeg tænkte: Aldrig igen. Men så forsøgte jeg at ændre mit mindset. Og det arbejder jeg jo stadig til dels på i dag.«
Det blev Ombold, der nu et par år senere er omdrejningspunktet i Kristoffer Smed Christensens retur til et liv, der er værd at leve.
Han begyndte at støde ind i en kammerats kammerat tilfældigt flere gange. De ville hver især i begyndelsen ikke indrømme, at de havde røget hash.
De kom på fornavn. Efter godt 20 ture i skoven, hvor de lavede lammekølle og mad over bål og lavede alt andet end at ryge hash, så introducerede den nye kammerat ham for Ombold, der, udover spillet på banen, også handler om at forandre sig og at acceptere de andre på holdet, som de er.
Ikke en klynker
»Ombold handler jo ikke om at vinde. Det handler jo om at være med. Og jeg tror også, det var den del, jeg forelskede mig i. Der er jo alt fra folk, der er stille typer, der er blevet mobbet i folkeskolen, til dem, der har mobbet folk i folkeskolen, og dem, der er tidligere rockere. At se dem på samme fodboldbane, det synes jeg er fedt. Og det tror jeg, jeg forelskede mig i ret hurtigt. At se den store forskel, der var på mennesker. På ét sted.«
»Altså, hvis du har haft en snak med en, som du kan se har det svært, og at han har nogle gode grunde til at have det svært, så er det svært at gå hjem og klynke over sig selv.«
