Der er bred enighed om, at især skolerne ikke skal spare så meget, som der er lagt op til. Politikerne har dog forskellige holdninger til, hvor der så skal spares i stedet.

AF CECILIE BISGAARD

Der er nok at se til for de lokale politikere i Randers i disse dage. De er nemlig i gang med forhandle budgettet for de næste fire år, hvor kommunen hvert år skal spare et trecifret millionbeløb.

»Vi er allerede inde ved benet. Nu skal vi skralle i knoglerne,« siger Steen Bundgaard (S) om den udfordring.

I forbindelse med spareforslaget, som er udarbejdet af den kommunale forvaltning, har det været muligt for alle at indsende et høringssvar. Fristen udløb onsdag 11. september ved midnat. Og det er en anden grund til, at politikerne har travlt. Der er nemlig kommet over 500 høringssvar.

»Jeg har ikke læst alle endnu. Men vi lytter til, hvad der rører sig. Der er selvfølgelig mange af høringssvarene, der ligner hinanden, men der er stadig nogen, der har taget stilling til, hvad, de som institution eller borger synes, er vigtigt. Det har jeg stor respekt for,« siger socialdemokraten og fortsætter:

»Men de mange høringssvar gør det ikke nemmere. Slet ikke.«

Overmark: Drop Klimabroen

Torsdag mødtes byrådet til førstebehandling af budgettet for 2025-2028. Det var et møde, hvor de forskellige partier kom med deres umiddelbare holdning til spareforslagene, inden de reelle budgetforhandlinger går i gang.

En af dem, der i skrivende stund – før budgetforhandlingerne for alvor er gået i gang – ved, at han ikke kommer til at stemme for budgettet, er Bjarne Overmark (Beboerlisten).

»I Beboerlisten har vi aldrig stemt for besparelser på det, vi kalder for de bløde områder – børn, skoler, ældre, handicappede – og der er lagt op til store besparelser på alle de områder,« siger han og fortsætter:

Artiklen fortsætter under billedet

Bjarne Overmark (Beboerlisten) regner ikke med, at han kommer til at stemme for budgettet. Der er for mange besparelser, som han ikke vil være med. Arkivfoto

»Jeg forventer ikke, at besparelserne bliver taget af bordet, så jeg kan stemme for. Men det er da glædeligt, hvis det sker.«

Politikeren kan godt pege på nogle steder, hvor han i stedet vil spare.

»Man kunne starte med at opgive det klimaskadelige projekt Klimabroen. Så kunne man stoppe yderligere opsparing, tage pengene og bruge dem på almindelig velfærd. Vi kunne også lade være med at bevilge penge til projekter som en golfturnering på Djursland fremover,« siger han.

»En god øvelse«

Det er heller ikke alle besparelser, som Venstres Claus Berggren vil gå med på.

»Det er godt nok mange penge, der skal spares, men jeg synes, der er nogle områder, som vi skal friholde. Jeg synes, skoleområdet står over for nogle voldsomme besparelser. Det samme med ungdomsskolen. En lille ting i det store, men som mit hjerte banker for, er veteranerne. Der er der lagt op til en årlig besparelse på 156.000 kroner. Det, synes jeg, er en voldsom reduktion på noget, som vi bare skal have,« siger han.

I stedet vil han kigge på, om man i højere grad kan udlicitere nogle kommunale opgaver til private aktører.

»Vi har Ejendomsservice som det helt store. De klarer mange praktiske opgaver, og vi kunne trykprøve, om der er nogle private virksomheder, der måske kunne gøre det bedre, billigere eller hurtigere,« siger Claus Berggren og fortsætter:

Artiklen fortsætter under billedet

Claus Berggren (V) tager et forslag med til budgetforhandlingerne om at spare lønkroner i den kommunale forvaltning. Arkivfoto

»Vi tager et forslag med til forhandlingerne om at spare lønkroner i forvaltningen. Det ville være rart at kigge ind på de områder, hvor forvaltningen er for mange, eller hvor vi betaler for meget. Jeg har tænkt mig at komme med et bud, og så må forvaltningen finde ud af, hvad de har af tanker om det.«

Venstre-manden synes dog, at nogle af spareforslagene er »fine nok«.

»Selvom det er på en ærgerlig baggrund, er det en god øvelse at se på, om vi bruger penge på noget, der ikke er nødvendigt. De tre gange, jeg har været med til at lave budget, har vi haft et overskud på 30 til 50 millioner kroner, som vi har forhandlet om. Vi har ikke kigget så meget på at spare. Nu må vi så kigge lidt hårdt på de omkostninger, som måske ikke er nødvendige i forhold til at drive en kommune,« siger han og fortsætter:

»Vi vil gøre vores til, at børn og ældre ikke bliver ramt unødigt hårdt. Vi vil gøre vores til at friholde kernevelfærden for besparelser. Der er nok ikke nogen, der gå helt fri, men vi kan prioritere.«

»Vi skal tænke os om«

I Socialdemokratiet er man indstillet på, at det kan blive nogle hårde forhandlinger, når partierne på torsdag mødes til forhandlinger.

»Jeg tror, det bliver meget svært at få enderne til at mødes. Det er det vanskeligste budget, jeg har været med til at lave, og jeg har siddet i byrådet i over 30 år. Så det er da et par budgetter,« siger han.

Han mener ligesom Claus Berggren, at Randers Ungdomsskole står overfor en »voldsom« besparelse. Der er lagt op til at reducere ungdomsskolen med 50 procent.

»De løser altså nogle opgaver, som vi vil komme til at betale for på en anden måde. Derfor skal vi som politikere passe på. Vi er nødt til at se på, hvad en besparelse har af konsekvenser. Hvis vi sparer en million nu for om et par år at betale tre-fire millioner, så er det ikke meget, vi har sparet. Vi skal tænke os om,« siger han og fortsætter:

»Hvis vi skærer alt, der hedder forebyggelse, så kommer det til at ramme os hårdt i nakken. Det bliver som en boomerang. Så det er vigtigt, at vi kigger på, hvad konsekvenserne er. Der kommer konsekvenser uanset hvad, og som politikere skal vil melde ud, hvad det er, vi beslutter, og at vi godt ved, at det har konsekvenser. Vi skal bare være bevidste om konsekvenserne.«

Artiklen fortsætter under billedet

Det er vigtigt at have konsekvenserne in mente, når man kigger på, hvad der skal spares, mener Steen Bundgaard (S). Arkivfoto

Steen Bundgaard kan dog godt løfte sløret for en ting, som Socialdemokratiet ikke vil stemme for: at nedlægge skoler. Det kalder Bjarne Overmark »glædeligt«.

»Men hver gang vi piller en besparelse ud, skal vi finde en ny. Vi ser det heller ikke som en mulighed at spare på rengøring ved de ældre. Vi kan ikke være bekendt, at der går tre-fire uger, før de får gjort rent. Det kan vi ikke byde dem,« siger Steen Bundgaard og fortsætter:

»Der er slet ingen tvivl om, at vi er nødt til at spare på noget. Der vil komme serviceforringelser. Vi kan ikke spare uden det.«

S og V afviser skattestigning

Det har været på tale at hæve kommuneskatten for at få flere penge i kassen, så man ikke behøvede at spare helt så mange penge. Det er dog en manøvre som både Claus Berggren og Steen Bundgaard umiddelbart afviser.

Det er nemlig sådan, at hvis skatten skal stige i Randers Kommune, så skal den falde tilsvarende i andre kommune, så skatten på landsplan er den samme. Hvis ikke den falder et andet sted, skal Randers betale en slags bøde til staten på 75 procent af de forhøjede indtægter det første år. Herefter falder procentdelen år for år, så der går en årrække, før kommunen vil få det fylde udbytte af skattestigningen.

»Der er vi nok gået konkurs inden,« siger Steen Bundgaard.

Claus Berggren fortæller, at hvis man hæver skatten med 0,2 procent, så vil det give 40 millioner kroner ekstra i kassen – med mindre kommunen altså skal betale 75 procent til staten.

»Det vil sige, vi kan risikere at lade borgerne betale 40 millioner kroner, men kun få 10 millioner i kommunekassen. Det vil vi under ingen omstændigheder være med til.«