Råger larmer så meget, at de kan få en negativ indflydelse på deres naboers sundhed. Derfor skal de reguleres.
AF CECILIE BISGAARD
De larmer. Rigtigt meget endda.
Derfor er det de færreste, der er interesserede i at få en rågekoloni som nabo. Men det sker, at fuglene slår sig ned i byen – ifølge Randers Kommune sker det faktisk oftere og oftere. Derfor har forvaltningen nu lavet en handleplan for regulering af rågebestanden.
Handleplanen blev præsenteret på det seneste møde i Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget.
”Bestanden af råger er generelt voksende i Østjylland, og rågerne etablerer nye kolonier i byparker og grønne områder. Det forventes derfor, at generne fra rågekolonier vil blive et stigende problem,” står der blandt andet i mødereferatet.
”Larmen fra rågerne kan forhindre borgernes søvn, medvirke til stress, nedsat velbefindende og dermed påvirke borgernes sundhed negativt,” skriver forvaltningen.
Derudover kan store rågekolonier også have en negativ effekt på andet dyreliv i området.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
FAKTA: Indsatsen mod råger
Der er flere måder, som man kan holde rågebestanden væk fra byerne på:
- Fra 15. januar til 15. marts må man regulere de voksne fugle, når de ankommer til en uønsket koloni
- Fra 1. maj til 15. juni må man regulere rågeungerne, når de forlader reden
- Fra 1. august til 31. januar kan man tage fuglenes reder ned
- Man kan også forsøge at skræmme fuglene væk med en generel menneskelig aktivitet i området samt høje lyde
Kilde: Randers Kommune
Her holder rågerne til
Ifølge forvaltningen er der faste, bynære rågekolonier på kommunale arealer på Skovbakken, i Gethers Anlæg (nær Hobrovejens Skole), Vestparken, Doktorparken, ved Fiskergården (i Helsted) og Oust Mølleskolen. I perioder er der også mindre kolonier i blandt andet Haslund, Romalt, Langå, Paderup og ved Brusgård (i den sydligste del af kommunen).
Handleplanen dækker dog kun de bynære områder.
”Det er Randers Kommunes mål at reducere støjgenerne fra rågerne ved at lave en kombineret reguleringsindsats. Indsatsen kan medføre, at bestanden holdes på et bæredygtigt niveau, og at rågerne presses væk fra de tættest beboede steder,” skriver forvaltningen.
Der er også råger på Nordre Fælled, men de er så langt væk fra den nærmeste beboelse, at det ikke er lovligt at regulere dem.
Det skal der ske
Handleplanen dækker en fireårig periode fra 2025 til og med 2028. Kolonierne inddeles i tre zoner efter størrelse og antallet af mennesker, der bor omkring kolonien.
Zone 1 dækker over store kolonier i de områder, hvor der bor flest mennesker. Det er Skovbakken, Vestparken og Gethers Anlæg. Her vil man regulere rågeunger og voksne fugle, man vil nedskære reder og skræmme fuglene med lyd og generel aktivitet i området.
Zone 2 er kolonier i udkanten af byen og i forstæderne. Det er Fiskergården, Doktorparken og Oust Mølleskolen. Her vil man regulere rågeunger og skræmme fuglene med lyd og aktivitet. Nedskæring af reder og regulering af voksne fugle kan komme på tale, hvis man vurderer, at det er nødvendigt.
Zone 3 omfatter mindre og nye kolonier. Det gælder ikke kun Randers men hele kommunen – for eksempel Langå, Borup, Romalt og Haslund. Her vil man i hvert individuelt tilfælde vurdere, hvilke tiltag der er nødvendige.
Indsatsen mod rågerne vil koste Randers Kommune 215.000 kroner om året i de fire år, som handleplanen dækker over.
