En stigning i udgifterne til overførselsindkomster og flere udgifter på socialområdet presser kommunens økonomi helt uhørt.
Randers Kommune står overfor en økonomisk krise, der kræver hårde beslutninger og stram styring. Ifølge kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, der torsdag i sidste uge orienterede Randers Byråd, viser det foreløbige materiale til byrådets budgetseminar 29. august, at kommunens økonomi er særdeles presset.
Kommunens økonomiske ubalance, som gennemsnitligt udgør ca. 140 millioner kroner årligt fra 2025 og frem, skyldes særligt to store udfordringer. For det første har kommunen oplevet en betydelig stigning i udgifterne til overførselsindkomster, såsom kontanthjælp og førtidspension. Kommunens andel af disse udgifter på landsplan er steget markant, hvilket har skabt en økonomisk udfordring, som ikke er blevet fuldt ud kompenseret af staten. Ifølge de seneste beregninger er der en gennemsnitlig ubalance på mere end 50 millioner kroner årligt på dette område.
Dyrere hjælp
Den anden store udfordring ligger på socialområdet, hvor der er en årlig ubalance på omkring 65 millioner kroner. Ubalancen skyldes et stigende behov for hjælp blandt kommunens borgere, som skal imødekommes i henhold til lovgivningen. Antallet af dyre sager på området er steget, og det samme er de gennemsnitlige udgifter i disse sager. Dette problem er ikke unikt for Randers, men en tendens, der ses på tværs af landet.
Ud over de to store udfordringer nævner Jesper Kaas Schmidt også andre faktorer, der påvirker kommunens økonomi negativt. Det drejer sig blandt andet om ændringer i forudsætningerne omkring refusionsindtægterne på landsplan, skatter og befolkningstal. Når alle faktorer lægges sammen, er resultatet det som kommunen kalder en alvorlig økonomisk ubalance.
Nordic Waste ikke med
Desuden nævnte kommunaldirektøren også de økonomiske konsekvenser af jordskreddet ved Nordic Waste, som endnu ikke er fuldt indregnet i kommunens budget. Randers Kommune har modtaget en lånedispensation på op til 375 millioner kroner til at dække udgifterne forbundet med jordskreddet, men optagelsen af lån vil betyde merudgifter til renter og afdrag i de kommende år.
Og det skal understreges, at de millioner af kroner der er brugt til nødværgeforanstaltninger og især til at dække ind for redningen af Alling Å ikke er med i de 140 millioner kroner. De kommer oveni.
På baggrund af den alvorlige økonomiske situation er direktionen i gang med at udarbejde et budgetforslag i balance.
Dette forslag skal drøftes på byrådets budgetseminar 29. august.
Ingen politiker-gaver
Ifølge Jesper Kaas Schmidt bliver det et budget, der kun akkurat balancerer, og der vil ikke være noget råderum til nye politiske ønsker eller til at imødegå andre problemstillinger. Hvis der skal skabes plads til nye prioriteringer, skal finansieringen tilvejebringes som en del af de politiske forhandlinger.
Med den alvorlige økonomiske situation på bordet står Randers Byråd overfor en svær opgave: At balancere et budget, der skal sikre kommunens fremtid uden at pålægge borgerne urimelige omkostninger, samtidig med at man opretholder en høj service på særligt det pressede socialområde.
