Ni nye spillere har tegnet kontrakt med Randers FC indtil videre. Få overblikket.
Randers FC’s dyreste transfersæson nogensinde, er der flere, der kalder sommerens handler i Superligaklubben Randers FC.
Den anslåede markedsværdi af nyindkøbene ligger i skrivende stund på lidt over 22 millioner kroner, hvis man skal tro på hjemmesiden www.transfermarkt.com.
Det skal du dog ikke stole helt på. Alene højrebacken Nikolas Dyhr har en anslået markedsværdi på næsten ni millioner kroner. Men han kommer til fra den amerikanske liga, hvor den tidligere FC Midtjylland-spiller har haft svært ved at slå igennem. Og det har haft betydning for den reelle værdi af ham. Håbet er, at han kan forløse sit talent i Randers i de kommende sæsoner.
LÆS MERE UNDER GRAFIKKEN
Derudover har Randers FC købt en del af de nye spillere fri fra deres kontrakter, hvilket betyder, at truppen er klar til kamp fra sæsonstarten. Normalen for de fleste andre spillerindkøb i Randers FC har været, at de fleste spillere er hentet på fri transfer.
Og det har ofte betydet, at spillerne først er kommet til i sidste øjeblik ved udgangen af transfervinduet, hvor det lige skulle afklares, om der var andre og bedre bud end en Superligaklub i midten eller i bunden af Superligaen.
Det har i flere sæsoner givet udfordringer under sæsonstarten, hvor spillerne først skulle spilles ind efter, at de første to-tre spillerunder var overstået.
Angriber løste problemet
Men det problem har en stor sum penge til sportsdirektør Søren Pedersen løst denne gang. Den store indkøbspose er kun foldet ud, fordi man i vinterens transfersalg blandt andet kunne sælge angriberen Filip Bundgaard til Brøndby IF. Den tidligere Hornbæk-spiller havde en anslået værdi af 22,5 millioner kroner.
Søndag kom det frem, at kantspilleren Abdul Hakim Sulemana netop har underskrevet en to-årig kontrakt med Randers FC. 19-årige Abdul Hakim Sulemana er lillebror til Kamaldeen Sulemana, der indtog Superligaen for FC Nordsjælland i 2020. Han scorede 14 mål i 42 kampe.
Derudover er det meldt ud, at der skal ryddes op i bredden af truppen. Det kan betyde farvel til flere spillere, der lige nu må kigge langt efter spilletid i Superligaen for Randers FC.
HVEM HAR FORLADT RANDERS FC. SE UNDER BILLEDERNE.
Afgang fra Randers FC
- Patrik Carlgren, kontraktudløb.
- Jeppe Kudsk, Fredericia.
- Mads Albæk, kontraktudløb. SC Weiche Flensburg 08.
- Lasso Coulibaly, udløb lejeaftale, Auxerre.
- Mohammed Fuseini, udløb lejeaftale, Union Saint-Gilloise.
- Muamer Brajanac, Vålerenga.
- Marvin Egho, kontraktudløb, AC Horsens.
- Mikkel Kallesøe AC Horsens.
- Mustapha Ubandoma, udlejet til IK Start til 2025.