Forvirret over stavemåden? Din Avis hjælper med svaret. Kend det på trykket.

Hvad skriver du, når du taler om broen over Gudenåen, der ligger mellem Havnegade og Århusvej?

Randersbro eller Randers Bro?

Den sammensatte form, ’Randersbro’, er den mest korrekte. For det hedder selve broen og vejstykket hen til den rent faktisk. Og så er Randersbro indgraveret i broens nordlige ende lige over for Tante Olga.

»Hvis du lægger mærke til, hvor du har dit hovedtryk og dit bitryk, så har du svaret. De fleste lægger et stærkere tryk på ’Randers’ end på ’bro’,« forklarer Eva Skafte Jensen, der er seniorforsker ved Dansk Sprognævn.

Vi på Din Avis forstår udmærket, hvorfor du måske hellere vil bruge ordet Randers Bro i to ord. For skulle du udtale ’Randersbro’ helt i ekstremerne, så skulle du jo udtale det med samme tryk og hastighed som ’Rødkærsbro’.

Bro eller vej?

Din Avis skriver ofte om Randersbro. Og vi har selv gennem tiden brugt begge stavemåder i flæng.

Det kan vi se, at der er mange andre, der også gør. For eksempel i en pressetekst fra Randers Kommune, der forsøger at forklare, hvad der skal etableres af nye passager syd for broen. Her sondrer man mellem vejstykket, som konsekvent kaldes Randersbro. Og når selve broen omtales, så står der Randers Bro.

Og så er du ikke i tvivl om, at det er selve broen, vi taler om, og ikke vejstykket, der ligger lige syd for broen og slutter i krydset ved Århusvej, Grenåvej og Støberigade.

Men den går bare ikke, slår Eva Skafte Jensen fast.

»Kommunen kan faktisk ikke rigtig slippe afsted med at kalde det for Randers Bro i to ord, for det hedder hverken broen eller vejstrækningen jo,« lyder det.

Kan Niels Ebbesen hjælpe?

På Din Avis tænkte vi, at historiske tekster kunne finde svaret. Og hvem er mere kendt end Niels Ebbesen? Som bekendt slog han den kullede greve ihjel og stak derefter af henover en meget ældre udgave af broen over Gudenåen i 1340. En af hans folk fjernede plankerne, så de forfølgende holstenere ikke kunne komme over Randers Bro. Altså i to ord og med stort begyndelsesbogstav i ’Bro’.

Niels Ebbesen gaaer over Randers Bro,

De Holster efter ham haste,

Efter gaaer han liden Svend Trøst,

Og Broen han efter hannem kaste

Samling af fædrelandshistoriske digte. Fra 1836. Teksten hedder ‘Niels Ebbesen’

I de historiske kilder, som vi har fundet, bruges primært Randers Bro. Enkelte skriver Randers bro med lille ’b’.

»Hvis man synes, at der kun er en relevant bro i Randers, så tænker man på det som et navn. Så giver det mening, at man bruger et stort R og et stort B. Stadigvæk i to ord. Senere kan det så blive etableret, at det vokser sammen og bliver til Randersbro,« forsøger seniorforskeren at forklare om, hvorfor det nu hedder Randersbro.

Og skulle du stadig foretrække Randers Bro, så er der ikke noget sprogpoliti, der forhindrer dig i det, pointerer seniorforskeren fra Dansk Sprognævn.