Byrådet beslutter at stoppe unødvendige indkøb og anlægsprojekter for at håndtere budgetoverskridelser.
Randers Byråd har på det sidste møde før sommerferien vedtaget en række økonomiske begrænsninger som reaktion på et budgetunderskud på 248,7 millioner kroner.
»Det samlede billede er, at vores økonomi er under pres,« sagde borgmester Torben Hansen (S) under byrådsmødet.
Beslutningen indebærer stop for ikke-nødvendige indkøb og anlægsprojekter samt begrænsninger på forbrug af opsparede midler.
»Tiltagene vil i første omgang være gældende til og med september måned. På kort sigt skal det sikre, at likviditetstrækket minimeres frem mod de kommende politiske drøftelser om budgettet,« sagde borgmesteren.
De kommunale institutioner har i årevis kunnet spare penge op fra år til år, så der kunne spares sammen til en større udvidelse eller forbedring. Men nu er den mulighed lukket indtil september måned.
Stop forbruget
Den seneste budgetopfølgning viser et bekymrende højt forbrug, blandt andet på social- og familieområdet. Forvaltningen har derfor vurderet, at der er behov for øjeblikkelige tiltag for at dæmpe likviditetsforbruget.
Byrådet har besluttet, at alle ikke-nødvendige indkøb skal udsættes, og ikke allerede igangsatte anlægsprojekter sættes på pause med få undtagelser. Institutioner må desuden ikke bruge af deres opsparede midler resten af året. Tiltagene skal på kort sigt sikre, at kommunens likviditetstræk minimeres, indtil der til efteråret forventes større klarhed over den økonomiske situation.
De økonomiske begrænsninger skal som før nævnt give byrådet mulighed for at træffe nødvendige beslutninger om kommunens budget for 2025-2028.
»Vi har tidligere efterspurgt det her med at trække i det store håndtag, og det gjorde vi allerede i starten af året, efter Nordic Waste-udgifterne begyndte at vise sit indtog. Vi kan kun bakke op om, at vi endelig trækker i et håndtag, og at vi skal have lavet et overblik over, hvad vi har at gøre med. Så det her er desværre nødvendigt men ikke særlig opløftende,« sagde Erik Bo Andersen (Østbroen).
Kommer nogen til skade?
»Jeg synes, det er fuldstændigt påfaldende, når vi blandt andet har en skole, hvor det regner ind, og hvor legeredskaberne er farlige. Og det bliver jo ikke billigere af at blive udsat. Tværtimod risikerer man, at der er nogen, der virkelig kommer til skade for alvor, som man så også skal betale til,« mente Bjarne Overmark (Beboerlisten) og tilføjede:
»I forhold til Nordic Waste er der virkelig interessant, at vi har været i stand til at afholde alle de udgifter, der har været ude ved Nordic Waste. Det kunne vi da have fået lavet meget andet for. Så pengene har da været til stede. Så det handler jo også om politisk vilje til at handle, vil jeg sige.«
Torben Hansen supplerede:
»Noget af det, der er min bekymring i forhold til det her, det er, at man får et kommunedanmark, der knækker over. Der er omkring 15-18 kommuner, som tjener bunker af penge, eksempelvis på selskabsskatten. Her har de nogle store selskaber til at lægge pengene, og det er resten af kommunerne, der betaler. For det skaber nogle uligheder, som jeg i starten ikke tror har været tilsigtet, men nu slår de igennem med 110 kilometer i timen. Absurditeten er, at jo bedre det går for de store selskaber i de kommuner, jo dårligere går det egentlig for os, på grund af den måde, som selskabsskatterne bliver fordelt på. Jeg under firmaerne deres succes, men det virker helt i skoven angående fordelingen. Vi er omkring 75-80 kommuner, der synes, at det er dybt uretfærdigt og det fortæller vi, når vi kan komme til det.«