Han er bange for, at tilsynet vil ødelægge den gode fortælling, som man har forsøgt at skabe om skolen – specielt fordi det ikke handler om trivsel eller faglighed. Skolen slår ud på nogle parametre, som den ikke selv kan gøre noget ved.

AF CECILIE BISGAARD

»Det er et svært tilsyn. Det er på elevgruppen – hvor de kommer fra, og hvor de bor. Det er ikke nødvendigvis, fordi der er problemer.«

Det fortæller skolelederen på Nørrevangsskolen, Martin Hyldgaard Larsen, om det kvalitetstilsyn som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har sat skolen under.

»Vi har det godt, og vi har nogle glade elever. Vi har investeret i vores egen psykolog, og vi har trivselspersonale ansat. Siden slutningen af august – uden skolestart, uden 10. klasse og uden en ny eliteidrætsklasse – har vi fået over 100 nye skolelever. Selvfølgelig er der også nogle, der er rejst. Men et eller andet må vi gøre, der er attraktivt,« siger han.

Som du kan læse her i Din Avis er der primært to årsager til, at Nørrevangsskolen er udtaget til kvalitetstilsyn:

– Skolens andel af elever med ikke-vestlig baggrund udgør 49,2 pct. i skoleåret 2022/23 og 43,8 pct. i skoleåret 2021/22. Det er mere end grænseværdien på 30 pct. to år i træk.

– Skolens andel af elever, der er bosat i udsatte boligområder, udgør 46,1 pct. i skoleåret 2022/23 og 52,4 pct. i skoleåret 2021/22. Også her er grænseværdien 30 pct.

Derfor har skolelederen helt ret, når han siger, at tilsynet ikke handler om kvaliteten af skolens undervisning, men hvor eleverne »kommer fra, og hvor de bor«. I Randers Kommune har man nemlig to steder, der er på listen over udsatte boligområder: Jennumparken og Glarbjergvej-området – som begge ligger i Nørrevangsskolens skoledistrikt.

En god forklaring

Udover de to nævnte parametre, så skriver Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i sin vurdering, som Din Avis har fået aktindsigt i, at ”skolen har en høj andel af elever, der ikke går til fuld prøve i 9. klasse (19 pct. i skoleåret 2022/23)”.

Men det er der en god forklaring på, fortæller Martin Hyldgaard Larsen.

»Det handler i bund og grund om, at alle nyankomne børn over 14 år starter på Nørrevangsskolen – det er en ret massiv mængde. For et par år siden fik vi alle de ukrainske flygtninge. Der er mange elever, der har været i landet under to år, og de mestrer ikke det danske sprog endnu. Derfor går de ikke til prøverne,« siger han og fortsætter:

»Vi har omkring 100 elever, der har været i landet under to år, hos os. Det er cirka en femtedel af alle vores elever. Det er forklaringen på, hvorfor der er mange, der ikke går til fuld afgangsprøve. Hvis vi sorterer de nyankomne fra, så er vi tæt på 100 pct., der går til fuld prøve, så det er ret højt.«

Artiklen fortsætter under billedet

Elevsammensætning er årsag til, at Nørrevangsskolen er udtaget til kvalitetstilsyn. Det er svært for skolen selv at ændre på, da skolens distrikt dækker både Jennumparken og Glarbjergvej-området. Så måske skal der politisk handling til. Foto: Cecilie Bisgaard

»Vi tager alle børn ind«

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet mener også, at det er en udfordring for Nørrevangsskolen, at der er ”en lav andel af elever, der består sprogprøverne (78 pct. i skoleåret 2022/23)”.

»Det er børn i 0. klasse, der tager de sprogprøver. Der har vi både ukrainere og børn med diagnoser. De er fritaget for prøven, men det tæller stadig som ikke-gennemførte prøver,« siger skolelederen og fortsætter:

»Vi tager alle børn ind, og vi har stor succes med det. Vi investerer i at øge medarbejdernes kompetencer i forhold til problemstillinger relateret til de børn, og det er den primære årsag til, at vi lykkes. Det er også i den forbindelse, at vi har ansat en psykolog. Vi kan godt lide mennesker – jeg ved godt, at det kan man alle steder, men vi går lige et ekstra skridt for nogle mennesker.«

»Vi ser det simpelthen ikke«

En del af styrelsens vurdering handler om, at de ikke mener, at Nørrevangsskolen har »tilstrækkeligt med relevante indsatser, der kan forebygge, identificere og håndtere parallelsamfundsproblematikker«.

»Hvis der er parallelsamfundsproblematikker eller social kontrol, så er det helt på sin plads, at man får hjælp til at løse det. Men vi ser det simpelthen ikke. Det er ikke noget, der fylder i vores dagligdag. Mit indtryk er, at alle vores børn opfører sig fuldstændigt almindeligt. Tilsynet er en beslutning, der er taget langt væk,« siger Martin Hyldgaard Larsen.

Han fortæller, at et tilsyn som dette er med til at ødelægge den gode historie, som de har forsøgt at skabe om Nørrevangsskolen.

»Vi er lige slået nogle år tilbage, uden at vi kan gøre noget ved det. Jeg synes, det er ærgerligt. Vi har nogle dejlige unge mennesker her, der har det godt overordnet set. Jeg kan ikke forestille mig, at vi skiller os ud i forhold til andre skoler,« siger han og fortsætter:

En dansk folkeskole

Skolelederen fortæller, at Nørrevangsskolen allerede arbejder med at forebygge parallelsamfundsproblematikker. Skolen holdt blandt andet en grundlovsfest, der hyldede demokratiet, de arbejder med fællesskaber på tværs af klasser og årgange, og de er altid med i skolevalget, hvor nogle unge politikere besøger skolen.

»Det tror jeg ikke, at man kan få for meget af. Vi har også søgt om at blive certificeret rettighedsskole under Unicefs arbejde med børnerettigheder. Det starter vi på efter sommerferien. Der er en ny lovgivning, der siger, at vi skal sikre, at børn kender til deres rettigheder, og de skal være bevidste om social kontrol. Der skal vi have udarbejdet nogle retningslinjer – men det skal alle skoler i Danmark,« siger han.

I vurderingen skiver Styrelsen for Undervisning og Kvalitet som en del af udfordringsbilledet, at der bliver talt 23 sprog på skolen.

Artiklen fortsætter under billedet

Skolelederen er ikke bekymret for, at der tales 23 sprog på Nørrevangsskolen. Han ser det som en styrke. Foto: Cecilie Bisgaard

»Selv om vi taler 23 sprog, så er vi en dansk folkeskole. Vi dyrker de danske traditioner – vi er i kirke til jul, vi går luciaoptog – alt det, som man gør alle mulige andre steder,« siger Martin Hyldgaard Larsen og fortsætter:

»Men vi hylder i høj grad mangfoldigheden. Jeg ser det som en styrke i forhold til at acceptere og respektere forskellige holdninger, religioner og udseender. Her bestemmer man selv, om man vil have tørklæde på. Vi har nogle men ikke mange – og det ser flot ud, og så gør de det – der er mere en interesse end fordømmelse af det.«

Han mener, at de mange sprog og etniciteter beriger børnene. De bliver måske udfordret på deres holdninger, og de indgår måske i nogle diskussioner, der styrker deres menneskesyn – diskussioner, som ikke finder sted mange andre steder.

»Det rører mit hjerte«

Som sagt er Nørrevangsskolen udtaget til tilsyn på grund af sammensætningen af elevgruppen. Skolen har tidligere – fra maj 2015 til februar 2022 – været under tilsyn. Dengang handlede det om det faglige og trivslen. Skolelederen fortæller, at det var mere konkret at arbejde med og gøre noget ved.

»Det her er mere et politisk tilsyn. Jeg har de børn, jeg har. Jeg kan ikke ændre på skolestruktur- og distrikter. Det kan man ikke nødvendigvis skoleudvikle på. Vi har ingen parallelsamfundsproblematikker, ingen radikaliseringsproblemer. Det er udelukkende en procentdel – det er en bestemt slags mennesker – og det rører mit hjerte,« siger han.

Glarbjergvej-området var ved seneste opgørelse meget tæt på at komme af listen over udsatte boligområder. Hvis det sker, vi skolens andel af elever, der bor i et udsat boligområde, alt andet lige falde. Men om det er nok til at bringe skolen ned under grænseværdien på 30 pct., er svært at svare på.

På nuværende tidspunkt ved Martin Hyldgaard ikke, om tilsynet kan afsluttes, hvis Nørrevangsskolen får nogle skarpere og – efter Styrelsen for Kvalitet og Undervisnings synspunkt – tilstrækkelige indsatser, der kan forebygge og håndtere parallelsamfundsproblematikker. Eller om der helt grundlæggende skal en ændring af elevgruppen til – og hvis det er dét, der skal til, så er det en politisk beslutning og ikke noget, som skolen selv kan ændre.