Omkring Sankt Hans kan du bruge Justesens Plæne igen, efter at der er kommet et dige op.
Fra uge 26 kan du igen bruge Justesens Plæne. Til den tid forventer Randers Kommune, at entreprenørerne ved at være helt rykket ud af parken ved Gudenåen.
Men den officielle åbning venter til Randers Festuge i august, for der har været lidt forsinkelser på den nye legeplads, der skal være i området. Her vil du blandt andet kunne rutsje ned ad en odder og kravle på en guldsmed lavet i træ.
Det fortæller Mia Rix, projektleder fra Randers Kommune.
Projektet mellem Randers Bro og Den Blå Bro har kostet omkring 16 millioner kroner og skal fremover både beskytte Randers mod stormflod og være et attraktivt, bynært naturområde med et dige, madpakkehus, vandpost, legeplads, toilet og masser af stier samt en stor græsplæne med plads til omkring 1.000 personer.
»Det bliver jo også et sted, hvor det bliver nemmere at opholde sig i længere tid. F.eks. som børnefamilie, hvor man har brug for, at man kan gå på toilettet. Du kan holde picnic der, eller bare ligge på græsset,« lyder det fra Mia Rix.
LÆS MERE UNDER FAKTABOKSEN
Diget ved Justesens Plæne
Et 300 meter langt dige med en højde på op til halvanden meter er etableret langs plænen for at værne mod oversvømmelser
Justesens Plæne skal være attraktiv som bynært naturområde, der tilbyder aktiviteter og ophold til en bred målgruppe.
Der er pladser til leg og ophold, et madpakkehus, et såkaldt bevægelsesområde, der skal opføres i naturmaterialer, en toiletbygning, cykelparkering, et koncertområde, en sansehave og muligheden for at grille og at gå på diget.
Projektet koster omkring 16 millioner kroner. Heraf støtter Nordea Fonden med en million kroner.
Det er anlægsgartner OKNygaard der har anlagt det nye dige og omdannet Justesens Plæne.
’Pragmatisk optimeret’
Det oprindelige projekt er blevet lidt ’pragmatisk optimeret’.
»For eksempel var der jo en trappe helt oppe ved Randers Bro før. Og den er tegnet med i de første projekter, men der skulle jo samtidig være en rampe, fordi vi laver et dige. Vi valgte så kun at bygge rampen og spare trappen væk,« siger Mia Rix.
Faktisk vil diget ikke endnu yde den bedste beskyttelse mod de kæmpestore oversvømmelser endnu, for lige præcis ved Randers Bro mangler der et vandtæt skot. Som dem man kender nede fra Tøjhushavekvarteret, der skal kunne skydes for og forhindre vandmasserne i at stige op til vejen.
»Men den er ikke nødvendig endnu. Vandet vil bare løbe ud, til vi har lavet resten af klimabåndet på den anden side og klimabroen. Så for ikke at få drift af den løsning i 20 år, hvor den ikke virker, så vil den jo nærmest være udtjent, før vi skal bruge den. Så er vi bare forberedt til, at den kan sættes i.«
LÆS MERE UNDER BILLEDET
Gode genbrugsbænke
Der er også genbrugt materialer.
»Vi tænkte også, hvorfor køber vi nye cykelstativer, når vi har nogle gode på lager, som vi kan få nogle lokale gode folk til at shine op, så de er så gode som nye? Og hvorfor skal vi købe nye bænke, når vi har 12 gode bænke på lager, der stod der før, som vi kan få renset og sat op igen? Det synes jeg jo egentlig er sund fornuft og bæredygtigt,« lyder det fra projektlederen.
På Justesens Plæne vil du møde en del højt græs og en masse vildtvoksende blomster og planter.
»Nogen vil kende det fra nogle af de andre byparker, hvor man også de seneste år er gået over til en lidt mere naturnær drift, hvor vi lader græsset vokse langt, og så slår man det to gange om året. Og det vil være det samme hernede. Og så har vi jo sået den her overdrevsblanding med nogle hjemmehørende arter. Nogle blomstrer hvert år, og andre kun hvert andet år. Så det bliver spændende at følge variationen,« lyder det begejstret fra Mia Rix.
Strækket ned mod Gudenåen er blevet bearbejdet, så det er mere skrånende.
»Så man kan se tidevandet, man kan se, hvor højt og lavt vandet står. Man kan gå i gummistøvler langs kanten uden at være bange for at blive skyllet væk i Gudenåen,« lyder det.
Graffiti – nej tak
Der er også tænkt i at gøre området mere familievenligt og forsøge at undgå unges hærværk og graffiti.
»Hele vejen igennem projektet har vi talt med alle vores dygtige kolleger og alle de folk, vi kunne få fat i, i forhold til hvordan vi kunne forebygge de her udfordringer. F.eks. er legepladsen så vidt muligt indrettet uden legehuse, hvor man kunne gemme sig, eller større flader, der indbyder til graffiti. Madpakkehuset bliver uden sider, så der heller ikke er noget der, hvor man får lyst til at sætte sit tag. Så på den måde har vi jo forsøgt at gøre det mere trygt for alle.«
Og så er løbende vedligehold vigtig.
»Det er kommunens erfaring fra andre parker, at når det ser ordentligt ud, så behandler folk det ordentligt. Og det er først i det øjeblik, når noget begynder at stå forfaldent og se træls ud, at der plejer at blive udfordringer med, at folk ikke behandler det ordentligt. Men det må jo komme an på en prøve.«
Trygheden stiger også, hvis du kommer mere i området.
»Der kommer jo forhåbentlig også et bredere klientel. Vi håber i højere grad, at børnefamilier vil benytte legepladsen, og at ’Hr og fru Randers’ vil gå en tur her. Og så håber vi jo, at det gør, at de lyssky aktiviteter, der har været uhensigtsmæssige, finder et andet sted at være.«
Hun tilføjer:
»Unge mennesker, der bare sidder og hygger sig og nyder plænen, de er jo lige så velkomne som alle vi andre. Vi skal selvfølgelig bare behandle det ordentligt alle sammen.«
