Thomas Hagedorn Jespersen fylder 50 år 18. juni.

Han arbejder som kundekonsulent i Sparekassen Kronjylland, hvor han hjælper og servicerer erhvervskunder, som har mindre eller mellemstore virksomheder.

Thomas Hagedorn Jespersen er forholdsvis ny i jobbet og er godt i gang med at tilegne sig faglige kompetencer inden for pension, skat, kredit, finansiering og bolig.

Han har gennem sit arbejdsliv haft en række vidt forskellige jobs – han har været ejendomsmægler, projektkonsulent, uddannelsesvejleder og uddannelsesleder, og det har med hans egne ord alle været spændende og nogle rigtig gode arbejdspladser.

Hver gang han har søgt videre, har det været, fordi han har fået mulighed for at tage nye udfordringer på sig. Og i alle stillinger var det, der drev ham, at kunne gøre noget for andre, bidrage til deres udvikling, deres fremtid eller til deres virksomhed.

Privat bor han med sin hustru og deres to drenge i Hornbæk.

Her deltager han som frivillig i HIKC/HSF, hvor han gennem årene har haft flere opgaver og i dag primært deltager i bestyrelsesarbejde og sponsorudvalg. Fodbolden må han lade ligge, men tager gerne et slag padel eller en tur på sin gravel-cykel.

mw