Af Vitus Jordan, formand for Lev Randers

”Når der er så mange mennesker, der reagerer så kraftigt, så er vi som byråd nødt til at lytte til dem, der har valgt os”.

Dette er tankevækkende, dagsaktuelle ord fra et byrådsmedlem i en anden dansk kommune – i en sag, der drejer sig om modstand mod at placere et DSB-værksted i et boligkvarter.

For prøv en gang at vende sætningen om, sådan her:

“Når der er så få mennesker, der reagerer, er der ingen, der tvinger os til at lytte”.

Og sæt så den mekanisme ind i den lokale skandale om ulovligt opført kommunalt byggeri på Neptunvej.

Her bor og færdes i forvejen en række borgere med udviklingshandicaps, i sårbare og udsatte positioner, og som typisk ikke selv kan overskue problematikker omkring støj, trafik, luftforurening, udearealer og indkig.

Der er ikke andre boliger, og beboerne udgør meget få personer, sat i forhold til de kolossalt mange bilende kunder i områdets butikker og virksomheder.

Når kommunen ikke udviser ordentlighed og ikke opfylder sin skærpede pligt til omsorg og beskyttelse, så bliver disse medmennesker også afhængige af, at andre tager til genmæle for dem. Og det er ikke nødvendigvis særligt mange.

Så her giver det ingen større mening at tælle antallet af indsigelser. Her bør det være lovlighed og argumenter, der tæller.

Tænk på, at kommunen for 12 år siden – også dengang i strid med lokalplanen – placerede et hele 48 lejligheder stort bosted her, som med tiden er blevet indhyllet i et inferno, der stadig vokser i styrke. Ikke nok med det, men der bliver stadigvæk planlagt hen over hovedet på beboere og pårørende; uden at de anerkendes som berettigede til at blive partshørt. Det er så brutalt, at det næppe heller er lovligt.

På trods af den ulovlige placering – eller måske på grund af den? – er der taget nye skridt til udbygning i området uden at beboere og pårørende gives mulighed for at kommentere på det. For eksempel omkring støjniveauet, som langt, langt overstiger tålestøjen i et boligområde, fordi Neptunvej er defineret til virksomheder og ikke til boliger.

Samtidig er der yderligere det absurde forhold, at der ikke sker de livsvigtige investeringer i trafiksikkerheden. Det gælder for eksempel for logiske og nødvendige overkrydsninger på Marsvej og Neptunvej. Også her, fordi det drejer sig om så få mennesker. Og uden hensyn til beboernes kognitive udfordringer.

Tag selv en tur ud i området på lørdag og oplev trafikken. Forestil dig, om det er her, du vil lade dine børn færdes på egen hånd, mens du handler.