Det randrusianske museum kan vinde 100.000 kroner, hvis det vinder afstemningen om at vinde LIVSVÆRK-Fondens Pris 2024.

GAIA Museum er nomineret til LIVSVÆRK-Fondens Pris 2024. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Prisen tildeles en forening, organisation, virksomhed eller et projekt , der har gjort et ekstraordinært stykke arbejde for at forbedre vilkårene for særligt udsatte samfundsgrupper. Foruden GAIA er BROEN Danmark og Fod På Gulv nomineret til prisen.

Hovedprisen er på 100.000 kroner, og der vil være en hæderspris på 10.000 kroner til de to, der ikke vinder hovedprisen. Vinderen findes ved en afstemning, som alle kan deltage i. Den varer et stykke ind i juni måned.

Du kan stemme her på siden: livsvaerk-fonden.org/livsvaerk-fondens-pris/

Prisen er indstiftet og uddeles af LIVSVÆRK-Fonden, som blev stiftet i 2000. Det er en erhvervsdrivende fond, der understøtter sociale formål, der gavner udsatte børn, unge, voksne og familier. Det sker blandt andet ved at tilbyde ekspertise og vare administrative opgaver for organisationer, tilbud og institutioner inden for socialområdet i Danmark.

GAIA Museum er en kulturvirksomhed med en café, en butik, et kreativt værksted og en kunstuddannelse. Formålet er at skabe og drive et museum, der gennem udstillinger viser bredden inden for outsider art i form af maleri, grafik og skulpturer og opbygge en samling af værker skabt af kunstnere, der primært består af udviklingshæmmede og sindslidende.

Vinderen afsløres og prisen overrækkes ved et arrangement på Folkemødet på Bornholm lørdag 15. juni.