Håndværkeruddannelserne er stadig en mandeverden, men måske er tendensen ved at vende?
AF MARK SIGETTY
»Jeg er en pige, der drømmer om at blive smed og godt kan lide at løfte vægtstænger.«
Josefine Mejneche Lund Christensen har ikke fulgt den slagne vej.
Modsat mange af sine jævnaldrende veninder foretrækker hun nemlig at svejse jern og gå til traktortræk i sin fritid.
Selvom hun godt kan mærke, at hun går på en mandsdomineret uddannelse, så er det ikke noget, der tynger hende synderligt.
I værkstedet på Tradium i Randers er alle nemlig lige. Her er det den, der gør det bedste stykke arbejde, der løber med hæderen – uanset køn.
Derfor håber hun også, at flere kvinder i fremtiden kaster sig over smedegerningen.
Det kræver dog, at man ikke lader sig skræmme af den hårde jargon i værkstedet.
For at blive en god håndværker handler det ifølge hende i mindre grad om dit køn, men i højere grad om, at du er gjort af det rette stof.
Hvad skal jeg være?
Josefine Mejneche Lund Christensen har altid været en af gutterne og »haft krudt i røven,« som hun siger.
Derfor stod hun også ved en skillevej, da hun for et år siden skulle til at gå ud af folkeskolen.
»Jeg vidste efter 9. klasse, at hvis jeg skulle sidde stille tre år mere, så ville jeg droppe ud. Jeg ville ud at bruge mine hænder og mit hoved og have en hverdag, hvor ikke to dage var ens,« fortæller hun.
Hun var ret hurtigt klar over, at hun ville rette blikket mod de erhvervsrettede uddannelser, men hun vidste samtidig, at hun ikke var gearet til at være frisør eller bager. Hun skulle være håndværker.
Artiklen fortsætter under billedet
»Jeg var ude at prøve nogle forskellige uddannelser, og da jeg blev sat i et smedeværksted, var jeg bare helt tilpas. Den hårde og direkte facon passer mig bare rigtig godt. Sådan er jeg nemlig selv, og jeg føler mig meget tilpas i den verden.«
Hun var bevidst om, at det var en branche som på mange måder stadig er en mandeverden. Alligevel var det ikke noget, hun tænkte særlig meget over.
»Det snakkede jeg også med mine forældre om, da snakken ret hurtigt faldt på håndværker. Men jeg har bare altid haft det bedre med gutterne og været rapkæftet, så det lå ret naturligt. Folk spørger tit, hvor det kommer fra – ikke fra mine forældre i hvert fald! Det har altid været interessebaseret.«
Josefine er fra Tirstrup.
Lige nu bor hun på skolehjem, men hun skal hjem igen, når hun starter i praktik hos HSM Industri i Grenaa til august. Hun blev opmærksom på den store smedevirksomhed gennem sin mors veninde Tante Tulle. Hun prøvede dog allerede kræfter med arbejdet hos HSM på første del af grundforløbet.
»Der sker noget nyt hele tiden, og jeg er faldet mega godt til derude.«
Selvom Josefine ser sig selv som en af gutterne, så ser hun gerne en mere lige kønsfordeling på håndværkeruddannelserne i fremtiden.
Det, hun hører, når hun har talt med mulige lærepladser, er, at kvinderne i den grad er efterspurgte på arbejdsmarkedet.
»Ud i køkkenet«
De erhvervsrettede uddannelser oplever stor bevågenhed i disse dage. Måske særligt håndværkerfaget, hvor kvinderne er stærkt underrepræsenterede.
Der er dog opløftende tendenser at ane.
Fra 2013 til 2023 er antallet af kvindelige lærlinge i byggeriet ifølge tal fra Byggeriets Uddannelser fordoblet. Især tømrerfaget er i rivende udvikling og har oplevet en femdobling i perioden.
Den tendens kan Josefine godt nikke genkendende til.
»Jeg tror, den gamle idé om, at mænd hører til i håndværket, den kan man godt gemme væk. Tit vil mestre gerne have kvinder, fordi vi typisk har mere finesse, og det er der mange der efterspørger.«
Hun anerkender dog, at der er forskel på mænd og kvinder i værkstedet.
»Når vi har værkstedsdage, så går jeg sammen med gutterne og ja, der ryger nogle gange nogle kommentarer som “skal du ikke tilbage i køkkenet?” Men det er en del af det. Jeg svarer igen med samme mønt og kunne næsten ikke være mere ligeglad.«
Artiklen fortsætter under billedet
Jargonen i værkstedet er ikke noget, Josefine tager særlig tungt, fortæller hun. For i sidste ende handler det om, at der ikke er den store forskel, når det kommer til arbejdet i værkstedet.
»Vi er der jo alle sammen på lige vilkår med samme ønske og samme drøm. Og der er det fuldstændig ligegyldigt, hvilket køn du er. Det er meget forskelligt, hvem der er bedst i værkstedet. Det handler helt basalt om forståelsen og udførelsen af arbejdet. Der synes jeg, det er meget ligeligt fordelt.«
Det rette stof
Generelt er kønsfordeling ikke noget, Josefine tænker synderligt meget over i hverdagen.
»Det strejfer mig nogle gange, når folk spørger, hvad jeg laver. Smed er ikke det første, de gætter på. Man kan selvfølgelig heller ikke se det, hvis jeg ikke kommer gående i mit arbejdstøj,« siger hun og uddyber:
»Når jeg så fortæller, at jeg er håndværker, så siger folk næsten altid: “Vi skal have flere af dig!” Og ja, der skal sgu nok være flere af mig, for vi skal have flere kvinder ud i faget.«
Hun påpeger dog samtidig, at det ikke skal være kvinder for kvinders skyld. Uanset om man er mand eller kvinde, gælder det nemlig om, at man være bygget af det rette stof.
»Det er ligegyldigt, hvilket køn du er, du skal være lavet til det fag, du laver. Her på skolen er der også et par andre piger i klassen, og vi er meget forskellige. Vi har hver vores måde at gøre det på. Vi har alle sammen hver vores grænse, og jeg tror bare, at hvis du går ind i håndværkerfaget, så er man nødt til at tage det hele med. Det er der nok nogen, der passer mere til end andre.«
Hendes opfordring er, at man skal se meget mere på, om man er egnet til faget, end om man har det rette køn til faget.
»Jeg elsker, at der er så mange udfordringer ved det her fag. Jeg føler, der er så mange ting at lære, og at man altid kan forbedre sig. Det er superfedt.«