Hvis redningsplan for Alling Å efter jordskreddet i Ølst virker, så kan Gl Århusvej åbnes i 2025.
Det bliver tidligst i 2025, at landevejen ved Ølst åbner igen.
Det kom frem under onsdagens pressemøde, hvor de økonomiske konsekvenser for Randers Kommune i forbindelse med håndteringen af jordskreddet ved Nordic Waste i Ølst blev præsenteret.
Her oplyste kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, at det ville koste mellem 15-25 millioner kroner at reetablere det stykke landevej der blev oversvømmet af jord i starten af 2024.
I værste fald åbner landevejen først i 2027, da det stadig ikke har første prioritet. Det handler nemlig stadig om at afværge en klimakatastrofe i området og for Alling Å, lød det.