Østjyllands Politis specialpatrulje tog onsdag aften ud til en adresse i Randers C, hvor de havde mistanke om, at der blev opbevaret narkotika. Det oplyser politiet i døgnrapporten.
Under en ransagning på stedet fandt betjentene en del ammunition til et gevær og en mindre mængde amfetamin. Det hele blev beslaglagt, og en 28-årig mand blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og overtrædelse af våbenloven.