»Hej, det er mig…«

Sådan starter Anders sin forførende besked om Viborg i VisitAarhus’ nye radiokampagne under navnet ’Your local love’.

Han er én af fem udvalgte stemmer, der skal inspirere flere danskere til at tage en tur til Østjylland.

Du kan høre stemmerne på blandt andet Spotify og kommercielle radiokanaler, hvor de med hver deres besked forsøger at få andre til at besøge Randers, Viborg, Djursland, Aarhus og Silkeborg.

Bag kampagnen står som sagt VisitAarhus.

»Vi er glade for, at de lokale havde lyst til at lege med på vores kampagne, hvor de havde mulighed for at fortælle om deres område og blive til et radiospot. Vi er sikre på, at beskederne nok skal få andre til at spidse ører. Det gjorde vi i hvert fald selv,« siger Johan Friis Bergholt, der er marketingchef i VisitAarhus, i en pressemeddelelse.

gs